Nu 20.000 programmer til iPhone

Apple har haft stor succes med deres App Store lige siden de lancerede den i sommer. Og nu er der ikke mindre end 20.000 programmer tilgængelige i den.

Nu 20.000 programmer til iPhone

Sammen med lanceringen af iPhone 3G i sommer åbnede Apple også officielt for muligheden for at installere tredjepartsprogrammer på deres ombejlede mobil. Sammen med denne mulighed lancerede de også App Store, hvor folk nemt kan finde programmer til iPhone. Og det har de haft stor succes med.

Ifølge sitet Apptism er der nu 20.274 programmer tilgængelig i App Store, hvilket må siges at være en hel del. Den 16. januar krydsede App Store ifølge Apple selv 15.000 tilgængelige programmer, så det nye tal virker meget plausibelt.

Det bliver spændende at se, om den kraftige vækst bliver ved efter at blandt andet Microsoft, Samsung og Nokia også forventes at introducere et lignende koncept i næste uge på mobilmessen Mobile World Congress.