Nu fås Google Maps til Apple Watch

Googles kortprogram er lige blevet opdateret til iOS. En af nyhederne er, at appen har fået understøttelse af Apples smarte ur.

Nu fås Google Maps til Apple Watch

Den nye opdatering betyder, at Google Maps nu kan sende vejbeskrivelser til forskellige steder direkte til Apple Watch. En lignende funktion har eksisteret længe til Android Wear, Googles styresystem til smarte ure.

Blandt de øvrige nyheder i version 4.11.0 af Google Maps til iOS er, at man kan sammenligne ankomsttider mellem bil, kollektiv trafik og andre transportmidler i appen, samt at man nu kan ringe til virksomheder og få vejbeskrivelser direkte fra en liste over steder.

Se også: Stor guide til Apple Watch