Ny lommecomputer fra HP med Bluetooth og tastatur

Billeder af, hvad der sandsynligvis er HP"s nye lommecomputer cirkuler i øjeblikket på Internettet. Modellen kommer til at hedde Jornada 575 og har blandt andet tastatur.

Ny lommecomputer fra HP med Bluetooth og tastatur

I følge Infosync er Jornada 575 en WDA – Wireless Digital Assistent. Det samme som den Jornada 928, som HP præsenterede på CeBIT er. Det produkt har nemlig indbygget GSM og GPRS-funktionalitet – noget som Jornada 575 ikke har. Men den har andre funktioner, der gør det muligt at kalde den en WDA.

Jornada 575 bliver udstyret med Bloetooth, og i følge flere medier kommer den bestykket med hele 128 MB hukommelse, eller dobbelt så meget som de andre på markedet.

575″eren kommer ikke med Pocket PC 2002, men derimod med Microsoft Pocket PC Phone Edition. Derfor tyder meget på, at det vil blive muligt at klipse GSM eller GPRS modul på maskinen og dermed få fuld funktionalitet.

Desuden siger rygterne også, at HP ligesom Fujitsu-Siemens vil anvende den nye processor fra Intel – Xscale, der kører med en hastighed på 400 MHz. De øvrige processorer på markedet kører med omkring 200 MHz.

Hvornår modellen kommer på markedet er endnu ikke klart.