Ny smartphone fra Nokia

Ny smartphone fra Nokia

Bag sit klassiske og elegante design skjuler Nokia 6670 en masse nyttige features. Den har dokumentvisning, så man kan læse vedhæftede filer i sine e-mails. Web-browseren understøtter PDF-filer, og samtidig har kalenderen en række features, som gør det lettere at holde styr på hverdagen – især for den moderne og travle erhvervsmand. Endelig kan man også printe e-mails og billeder direkte fra telefonen via den trådløse Bluetooth- teknologi.

Til kameraet følger en nye billedbehandlingsapplikation, så man kan redigere billederne direkte på telefonens display. Farvedisplayet er på 65,536 farver, og der medfølger et 4 X digital zoom til foto- og videooptagelser.

Som det første Serie 60-produkt, understøtter telefonen mobil antivirussoftware udviklet af F-Secure. Den er bl.a. kombineret med Nokia VPN-klient (Virtual Private Network) og SSL-kryptering (Secure Socket Layer) til web-baserede applikationer, så sikkerheden skulle være i top.

Nokia 6670 vejer 118 gram og måler 109 x 53 x 20 mm. og kommer ca. til at koste 3.750 kr. uden abonnement.