Ny video: MeeGo ser lovende ud

En ny video af MeeGos brugerflade til tavlecomputere er nu dukket op. Og den viser faktisk ganske lovende takter.

Ny video: MeeGo ser lovende ud

Indtil videre har vi kun set korte og lidt forvirrende præsentationer af MeeGos brugerflade på video. Og vi har kun set den brugerflade, der vil blive brugt på tavlecomputere eller tablets, som de også kaldes. Nu er en meget bedre videogennemgang af denne brugerflade dukket op.

Tiltalende brugerflade
Den nye video viser en flydende brugerflade, der blandt andet integrerer sociale netværk. Den online programbutik demonstreres også kort, ligesom billedmanipulation med multi-touch også vises.

Du kan selv se videoen herunder.

Vi glæder os meget til at se brugerfladen på MeeGo til mobiltelefoner, som den bliver på Nokia N9, der forventes at komme senere på året. Hvis den er lige så tiltalende som det, vi ser på videoen, har vi noget at se frem til.