Ny Windows-hybrid mellem PC og mobil

I aften kl 18.00 dansk tid viser Microsoft flere nyheder frem i Windows 10 - eventuelt også sammen med en ny type produkt.

Ny Windows-hybrid mellem PC og mobil

Windows 10 er næste version af styresystemet Windows, der kommer til sommer. I følge Microsoft skulle det være et system, der passer til alle typer skærmstørrelser, så selv mobiltelefoner skulle komme til at kunne køre med Windows 10 (og ja, alle telefoner, der i dag kører med Windows Phone 8.1 skulle kunne opdateres til Windows 10)

I efteråret gav Microsoft det første forhåndskig på Windows 10 og i aften kl. 18.00 får vi så endnu et kig, denne gang med fokus på forbrugerfunktioner. Det forventes også, at vi for første gang får Windows 10 at se på en mobil.

Sådan finder du billig mobilabonnement med data.

Én app-butik til alle enheder

I følge sitet The Information vil det også blive slået fast i morgen, at der kun bliver én app-butik knyttet til Windows 10, da alle apps vil fungere uanset om de kører på en mobil, tablet eller computer. Brugeroplevelsen skulle ganske enkelt være den samme uanset skærmstørrelse.

Det bliver spændende at se, om det bliver en opgave, som udviklerne må løse eller om Microsoft har udviklet en super smidig brugerflade, der gør det let og enkelt at udvikle apps, der fungerer godt, uanset hvilken type produkt og skærmstørrelse, de bruges på.

Sådan finder du billig mobilabonnement.

Ny hybrid med Windows

The Information nævner også detaljer om noget hardware, der skulle blive præsenteret i aften. Sitet kalder det for en hybrid mellem en bærbar computer og en mobil – og den skulle komme senere i år.

Spørgsmålet er, hvad det for et produkt, der er tale om.

En mulighed kunne være en ny version af Surface Mini, det vil sige en enhed med en skærm på 7-8 tommer i grænseområdet mellem en mobil og en tablet og med tastatur som tilbehør. Det kunne også være en variant, der minder om Asus Padfone, det vil sige en bærbar computer, som man docker en mobil i.

Man kan ikke påstå, at Asus fuldstændig har taget verden med storm med deres Padfone-koncept, men ideen er rigtig god og kunne sagtens blive interessant og velfungerende med en mobil og computer med Windows.

Vi bliver dog meget klogere i aften fra klokken 18.00 dansk tid. Du kan følge eventet på dette link.

Læs alle nyheder om Windows 10.