Nye mobilselskaber uden innovation

Der findes i dag 30 mobilselskaber i Danmark, og alene inden for de sidste 2-3 måneder er der kommet fem nye til. De kan deles op i to kategorier. Dem, der forsøger at bygge en kundebase op med salg for øje, som for eksempel Bibob, og så dem, der er et subbrand til et mobilselskab eller et supplement til et firma.

Uanset, hvordan man vender og drejer forretningsmodellen, så handler det om at tjene penge. Og det gør man kun ved at have kunder og helst mange. Chancerne for at overleve på det danske mobilmarked varierer alt efter, hvilket grundlag man bygger selskabet på.

Et nyt selskab, som er et subbrand til et andet mobilselskab, er telnokia. Det hører under debitel, som igen er ejet af Telia. Derfor har et mobilselskab som telnokia gode muligheder for at overleve på det danske marked, da de for det første har pengestærke Telia i ryggen, men også har lave omkostninger, da de bruger Telias netværk:

– telnokia har ikke kostet meget mere end prisen for at lave et website, vurderer teleanalytikeren John Strand overfor Mobil.

– De har den fordel, at hver gang de omsætter en krone, så ryger den krone ned i lommen på Telia, mens et selskab som Bibob kun tjener 25 øre per omsat krone.

Innovation ikke-eksisterende

Danmark er et lille land med kun 5,5 millioner mennesker. Derfor kan det lyde voldsomt med 130 mobilabonnementer og 30 mobilselskaber. Men John Strand tror ikke, at det vil sætte en stopper for nye selskaber:

– I Tyskland var der for to år siden ti spillere på mobilmarkedet. I dag er der næsten 100. Markedet vil gå op og ned. Når nogen går konkurs, vil nye dukke op.

Men det danske marked er svært, vurderer Strand, der i øvrigt mener, at innovationen på det danske mobilmarked er ikke-eksisterende:

– Dansk Supermarked har forsøgt sig med mobiltelefoni som supplement til deres kunder, men de har gjort det af helvede til. Mobivic har været gode til distribution, men har kun 13.000 kunder. Sat højt omsætter deres kunder for 100 kroner om måneden, og hvor meget tjener de lige på det, spørger Strand retorisk.

– Innovationen på det danske mobilmarked er ikke-eksisterende. Det, der kommer i Danmark, kan vi se flere eksempler på i udlandet. For eksempel er Zeromobil en kopi af Blyk i England, og Blyk har endnu ikke bevist sin eksistensberettigelse.

Fire kriterier for succes

Strand vurderer, at mange har en drøm om at få et selskab med en stor kundebase med salg til følge. Går man rundt med samme en drøm, så skal fire kriterier opfyldes, hvis det man skal have chance for at få succes, fortæller Strand:

1) Man skal have en billig distribution. For eksempel ved at tiltrække kunder gennem egne butikker.

2) Man skal ikke kun differentiere sig på pris. Man skal have et produkt, som kunderne tror på.

3) Man skal have en stærk leder. To eksempler er Frank Rasmussen fra Bibob og Teddy Søgaard Pedersen, tidligere direktør for CBB.

4) Man skal generelt sørge for at have lave omkostninger. Når alt kommer til alt, så får det selskab succes, som formår at få kunderne billigst.