Nye nano-detaljer om iPhone 5
Det kan næsten ikke være gået nogen forbi at Apple holder stor presseevent næste onsdag 12. september. Alt tyder også på, at Apple vil præsentere deres nye iPhone 5.
Det har tidligere været rygtet, at Apple vil være de første til at benytte sig af den nye type nano-sim, som blev offentliggjort tidligere på året. Hos det amerikanske teleselskab T-Mobile er de nu begyndt at få de nye nano-simkort på lager til ”den næste generations smartphones,” som det hedder sig.
Tidspunktet for ankomsten af disse nye sim-kort er med til at bekræfte, at Apple nok vil være de første til at bruge den nye størrelse. Der er endnu ikke andre producenter, som har annonceret telefoner med nano-sim, så et selskab som T-mobile ville ikke vælge at tage nye sim-kort ind allerede – med mindre det skal bruges i en ny iPhone.
Hos et andet amerikansk teleselskab, AT&T, er der i deres interne systemer begyndt at dukke covers op til den nye iPhone 5. Billederne af de nye covers bekræfter tidligere rygter om, at den nye iPhone vil komme til at ligne 4S, men dog være højere i formen.
Vi glæder os til at se, om Apple bekræfter de ovenstående ting plus de øvrige rygter om et nyt ladestik og nye høretelefoner.
Sidste tilføjelse til sagen
Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 4/9/2012 kom der flere nuancer om emnet med et indlæg omkring emnet Officielt: iPhone 5 kommer 12. september – Du kan læse den her. Absolut seneste nyt om temaet kan du finde her.