Nye tests i testsektionen
Klik på linkene herunder for at komme direkte til testen.
Apple iPhone – et sandt designvidunder fra den amerikanske computergigant, Apple. iPhone er en af nutidens mest hypede telefoner, men en gang i mellem må man bide i det sure æble med “jesusmobilen”.
HTC Touch – HTC’ bud på en iPhone-konkurrent. Touch har designet, formfaktoren og til en vis grad en lækker brugergrænseflade, som dog ikke er fuldt ud gennemført. Brugervenligheden halter også en smule efter.
HTC X7500 – med denne minicomputer kan man i store træk lade sin bærbare computer være derhjemme. Den kan stort set alt, men glæden har en dyr pris.
LG KE850 – i samarbejde med modehuset Prada blev KE850 skabt. Brugerfladen er flot og interaktiv, men telefonen bliver let beskidt og hverken kameraet eller batteritiden holder i byretten.
Motorola Krzr K3 – den ligner Krzr K1 på mange områder, men som noget nyt er turbo-3G blevet inkluderet. Andre ekstrafunktioner er der dog ikke mange at finde af.
Nokia 6110 Navigator – med en suveræn GPS og et ligeledes godt program scorer 6110 Navigator højt på vores karakterskala. Men at den er sammenlignelig med Tykke Bertha, siger ikke så lidt.
Samsung X520 (minitest) – en lighter-look-alike, som indeholder de mest almindelige funktioner. Den har desuden en FM-radio, som er et stort plus.