Nyt mobildesign af Skype klar til desktop-test

Microsoft er i gang med at prøve nyt design og nye funktioner af i Skype til desktop. Se nyheder, der kan komme med næste generation af Skype.

Nyt mobildesign af Skype klar til desktop-test

Microsoft tester det nye design af Skype til mobilen, og det foregår som desktop-preview. Vi så den redesignede version af Skypes mobil-app tilbage i juni og modtagelsen var ikke varm. Alligevel vil Microsoft prøve et nye design på desktoppen. Ifølge en talsmand fra Skype er der dog ikke tale om en færdig version, og de efterlyser feedback på designet.

Se også: Priser på Microsoft Surface

 

Nyt i Skype til desktop

Desktop-varianten er designet til at drage nytte af den større skærm, en desktop har. Samtidig har Microsoft ændret lidt på gruppesamtalerne for at gøre det lettere at dele fotos og at dele skærmen op under samtaler. Med er også den nye @ mentions, reaktioner på beskeder og et notifikationspanel, hvor du kan tjekke disse.

Det er også lettere at finde delte links, dokumenter og fotos i samtaler ved hjælp af et galleri.

Se også: Ny smart opkaldsfunktion i Skype

Test i Skype Preview appen

Har du Skype Preview appen på din Windows-computer, vil de nye funktioner allerede være begyndt at dukke op. Tilsyneladende tester Microsoft ikke ændringerne i Skype Windows 10 Store-appen endnu, men for alle andre kommer Microsoft til at rulle den nye version ud i løbet af de næste måneder, når de har indsamlet feedback og ændret det, de vil ændre.

Se også: Nyheder om Skype