Nyt Office 2016 klar – bliver nærmest socialt medie
Microsoft gennemgår noget af en transformation for tiden og af så stort et selskab at være må man sige, at de har set ind ad og erkendt, at de står ved en skille vej og må tænke i nye baner. Det sker nu også med Office 2016, der nærmest er blevet et socialt medie i skyen.
Microsoft er klar til at rulle global opdatering af deres to tjenester ud i aften klokken 18 dansk tid og det bliver en betydelig anderledes oplevelse, man får.
Office 2016 er den seneste tilføjelse til Office 365 – Microsofts abonnementsbaserede Office-produkt, der giver løbende adgang til de nyeste opdateringer og funktioner.
Se også: De billigste Windows mobiler
Office 2016 skal gøre det lettere at arbejde
Det nye Office 2016 har som mål at gøre det nemmere at arbejde sammen uanset tid og sted, og det byder bl.a. på nye versioner af Word, PowerPoint, Excel, Outlook og OneNote. Det betyder en række nye værktøjer, som åbner op for nye måder at kommunikere, samarbejde og dele viden på med Office. Og det uanset hvor man arbejder og hvilken pc, tablet eller smartphone, man anvender.
Microsoft fremhæver selv nye funktioner og apps som Groups, Delve og Sway, der alle gør det nemmere at arbejde på farten og sammen.
Nyheder i Office 2016
Fællesredigering i realtid: Co-authoring er en funktion, som gør det muligt at se, hvad flere personer skriver og redigerer i Word, PowerPoint og OneNote i realtid.
Skype-integration i apps: Nu kan brugeren anvende chatfunktionen, dele skærm, tale eller anvende video direkte fra de dokumenter i Office, som han eller hun arbejder i.
Grupper: Office 365 Groups er nu en integreret del af Outlook 2016, og den er tilgængelig på alle mobile enheder. En gruppe er et delt arbejdsområde til mail, samtaler, filer og kalenderbegivenheder, hvor medlemmerne kan samarbejde og hurtigt få opgaver ført ud i livet.
Office Mobile Apps: Office er tilgængelig i skræddersyede apps til både Windows, Android og iOS, der er optimeret til mobil visning og redigering.
Office 365 Planner: Planlægning og samarbejde bliver nu bedre med Office 365 Planner. Teams kan oprette nye planer, få styr på opgaver og deadlines og dele statusopdateringer. Med Planner har alle adgang til at redigere, og man kan gøre brug af visuelle oversigter og e-mail-notifikationer, der holder alle opdateret på opgavens status.
OneDrive for Business: Lagring i skyen bliver lettere, når OneDrive for Business senere i september kommer i en ny version, som er optimeret til både Windows og Mac.
Nyt præsentationsværktøj: Sway til Windows 10 er e ny måde at lave præsentationer, invitationer og interaktive dokumenter på – bl.a. med mulighed for at tilføje billeder, video og meget mere.
Windows Hello: Log sikkert ind på Windows 10 og Office 365 med ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk.
Continuum og Office Mobile Apps: Med apps, der er optimeret til mobilbrug, kan man bruge sin smartphone til at se, redigere, skabe og præsentere fra pc’en. Continuum bliver tilgængeligt senere i 2015.
Outlook Clutter: Holder styr på e-mails i indbakken med hurtigere søgning og automatisk sortering af e-mails.
Office Delve: Med Office Graph giver Delve hurtigt overblik over relevante informationer om de personer, dokumenter og projekter, der er vigtige for dig.
Tell Me og Smart Lookup: Nye funktioner gør det nemmere at finde Office-genveje og tilføje input fra internettet direkte i arbejdsdokumenter.
Power BI i Excel: Business intelligence bliver integreret i Excel med Power BI, bl.a. i form af nye diagramtyper, der giver overblik over alle dine data.
Se også: Sammenlign priser på de bedste mobilabonnementer
Forbedret sikkerhed i Office 2016
Med mange nye funktioner i skyen og langt højere grad af deling på tværs af personer og enheder, så skal der også være styr på IT-sikkerheden og Microsoft understreger selv, at det er noget, de har haft for øje.
Herunder kan du få overblik over nogle af de nye tiltag omkring IT-sikkerhed i Office 2016:
Forebyggelse af datatab: Sikkerhedsfunktionerne er styrket i Office 2016, hvilket reducerer risikoen for læk af fortrolige virksomhedsdata.
Databeskyttelse: Flere databeskyttelsesfunktioner er nu automatisk indbygget i Office 2016, såsom kryptering og Information Rights Management.
Sikker adgang: Flertrins-autentificering betyder, at brugeren logger sikkert på virksomhedens netværk hver gang.
Se også: Mobiltelefoner der får Windows 10 Mobile
Office 2016 ikke udviklet for at vi skal arbejde mere
Office 2016 er udviklet, så man selv lettere kan bestemme, hvor og hvornår og på hvad man vil arbejde, men de understreger samtidig, at Office 2016 ikke er udviklet for at vi skal arbejde mere.
“Office 2016 indeholder funktioner, der gør, at vi kan arbejde smartere. Det drejer sig blandt andet om nye funktioner inden for fildeling, gruppekommunikation og præsentationsmaterialer, der både understøtter vores egen produktivitet og vores evne til at samarbejde”, forklarer Aaren Ekelund, der er divisionschef for Office i Microsoft Danmark.
”Ny teknologi gør, at vi i dag kan arbejde og være produktive når som helst og hvor som helst. Men det kræver, at virksomhederne stiller de rette værktøjer til rådighed for medarbejderne. Ud over teknologien er der tillige en vigtig ledelsesmæssig opgave, f.eks. i forhold til at sætte klare forventninger til, hvor meget medarbejderne skal arbejde, og hvordan de bedst prioriterer deres opgaver”.
Se også: Alt du skal vide om Windows 10
Office 2016 virker på disse enheder
Office 2016 kan anvendes med Windows 7, 8 eller 10 og er tilgængelig nu. Det nye Office er gratis for eksisterende Office 365-abonnenter og vil blive rullet ud i løbet af oktober. Office 2016 er også tilgængelig som engangskøb til pc og Mac.