Oktober kan byde på 16 tommer MacBook Pro med nyt design

Hvis rygter står til troende, så får vi snart en ny 16 tommer MacBook Pro fra Apple at se - lanceringen skulle ske her inden udgangen af oktober.

Oktober kan byde på 16 tommer MacBook Pro med nyt design

Ifølge et nyt rygte kan den 16-tommers MacBook Pro, vi har hørt så meget om, komme i slutningen af oktober – det er snart! Rygtet stammer fra DigiTimes, der har oplysningerne fra kilder i leverandørkæden. DigiTimes har dog lige så ofte ramt forkert i sine forudsigelser som rigtigt.

 

MacBook Pro med 16 tommer skærm på vej

Det hedder sig, at den taiwanske producent Quanta Computer allerede er i gang med at producere og levere denne nye MacBook Pro, der ifølge kilderne skal have et nyt design med ultra smal ramme om skærmen, et nyt design af tastatur, samt Intels nyeste Lake Refresh eller Ice Lake-processorer.

Intel har ganske vist slet ikke annonceret en Ice Lake-chip endnu, der skulle kunne passe i en MacBook Pro.

Med smallere kanter om skærmen, vil den nye 16-tommers MacBook Pro være omtrent på samme størrelse som den 15-tommer model, der allerede er ude, men skærmen vil naturligvis være større. Ifølge IHS Markit-analytiker Jeff Lin bliver opløsningen 3072 x 1920 pixel.

I sidste uge fandt man ikoner, der afbilleder en MacBook Pro med smallere kanter i sølv og Space Grey, i macOS Catalina 10.15.1-betaen. Det fund tyder jo på en snarlig lancering. For begge ikonerne gælder det, at de er skabt for blot lidt over en uge siden, at de har ”16” i filnavnet, og at de henviser til en MacBookPro16.1-model, der ikke findes på markedet endnu.

Se også: Priser på laptops

 

Får også nyt tastatur

Den første til at omtale en MacBook Pro på 16 tommer var Ming-Chi Kuo, der allerede i februar fortalte, at computeren ville komme på markedet i 2019. Siden var det også Kuo, der kunne fortælle, at Apple ville droppe de udskældte såkaldte ”butterfly”-tastatur og erstatte det med et tastatur i et nyt ”scissor”-design. Også Bloombergs Mark Gurman har fastsat lanceringen af den nye MacBook Pro til 2019.

Det forventes, at MacBook Proen her kommer til at tage plads blandt Apples high-end laptops sammen med de to modeller, der allerede er på markedet på henholdsvis 15 og 13 tommer. Ifølge Kuo kommer der nye versioner af de to andre MacBook Pros i 2020, begge med det nye tastatur-design.

Se også: Nyheder om MacBook