OnePlus Bullets Wireless 2: 10 timers lyd på 10 minutters opladning

OnePlus Bullets Wireless 2 har bedre lyd og længere batteritid end forgængeren. Se funktioner, tilgængelighed og pris.

OnePlus Bullets Wireless 2: 10 timers lyd på 10 minutters opladning

OnePlus introducerede i går OnePlus Bullets Wireless 2, der er en opgraderet version af sidste års OnePlus Bullets Wireless høretelefoner. Der loves forbedret lyd, en behagelig pasform og 10 timers lyd efter kun 10 minutters opladning.

 

Lyd i OnePlus Bullets Wireless 2

OnePlus Bullets Wireless 2 loves at levere en god lydoplevelse takket være en fuldt opgraderet trevejskonstruktion med balanceret armatur.

OnePlus har placeret to såkaldte ‘moving irons’ fra virksomheden Knowles for at give den bedste diskant og suppleret med hardware fra GoerTek, der skulle forbedre bassen og mellemtonerne.

 

10 timers lyd på kun 10 minutter

Headsettet kan oplades til 10 timers spilletid på 10 minutters opladning. Og med en fuld opladning kan OnePlus Bullets Wireless 2 levere 14 timers musik. Derudover understøtter OnePlus Bullets Wireless 2 aptX HD-lyd i 24 bit og kommer med forbedret forbindelse til Bluetooth 5.0.

En ny Quick Pair funktion gør, at Bullets Wireless 2 nemt kan kobles til alle OnePlus’ flagskibsprodukter – det oplyses dog ikke hvilke. Med et klik på genvejsknappen kan man nemt mellem de senest benyttede enheder.

Musik og podcasts kan styres med Magnetic Control-funktionen, hvor brugerne kan pause og afspille deres musik ved at sætte de magnetiske høretelefoner sammen eller adskille dem.

 

Tilgængelighed og pris

OnePlus Bullets Wireless 2 er tilgængelig fra den 21. maj til en pris på 799 kroner og kan købes online på OnePlus.com eller hos 3, Telia, Telenor, YouSee og Proshop.

Fortællingen går videre

Historien lå ikke død så alt for længe. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 15/5/2019 kørte vi en artikel omkring Test og anmeldelse af OnePlus 7 Pro – tæt på de bedste – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..