Google har kun meget sparsomme informationer om danske priser og lancering af de nye produkter

I går lancerede Google flere interessante nyheder, men oplyste kun priser og lancering for nogle af de store markeder - i dag er Google lige så sparsommelige med informationer om danske priser og lancering af de nye produkter.

Google har kun meget sparsomme informationer om danske priser og lancering af de nye produkter

Det var hardware-nyhederne, som Google kom med i går på et stort event. Mange interessante ting som tech-entusiaster verden over formentlig ser frem til at få fingre i i løbet af november.

Se også: Bedste priser på Google mobiler

 

Dansk pris og lancering?

Problemet er bare, at Google kun oplyste salgsstart og priser for de helt store markeder og vi ikke rigtig kan få at vide, hvornår disse nye produkter kommer til Danmark. Kun Chromecast Ultra har fået dansk pris, nemlig på 630 kroner og den “kommer snart”, oplyses det.

Vi kunne naturligvis godt tænke os at få at vide, hvornår Google Pixel, Daydream View, Google Home og Google Wifi bliver sat til salg i Danmark og til hvilken pris.

Se også: Test af Google mobiler

 

Her er Googles svar

Så det spurgte vi Google Danmark om, men det er meget sparsomt, hvad de kan oplyse lige nu.

I en mail svarer Googles danske pressechef, Anne Sofie Kirkegaard, til mobil.nu, at det vi først får fingre i her i Danmark er Chromecast Ultra, der kommer til at koste 630 kroner. “Coming soon… Jeg har ikke andet at dele endnu, men skal nok sige til, når der er nyt”, lyder det kortfattet.

Se også: Nyheder om Google