Prexiso IC4 test: Tommestokken i mobilen
Laserafstandsmålere er et lidt mere moderne alternativ til tommestokken. Via noget, der mest ligner en overdimensioneret laserpointer, måler du simpelthen afstanden fra for eksempel en væg til en anden på et sekund og på millimeteren.
Nu findes samme mulighed til iPhone, men det fungerer ikke helt, som vi havde forestillet os. Prexiso IC4 er en ret stor dock til iPhone 4S og ældre (iPhone 5 med adapter fungerer også).
Udover selve teknikken til måleudstyret, rummer enheden også et par batterier, hvilket gør, at IC4 som helhed er ret klodset. Batterierne skal dog kunne holde til over 3.000 målinger.
Test af CaptureNote 2: Notehæfte med uendelige muligheder
Tanken med IC4 er, at du skal slippe for en stor og klodset ting og i stedet bruge din iPhone som skærm for måleren. Det bliver lidt for tydeligt, når appens eneste funktion udover almindelig måling er at lægge målinger sammen eller trække dem fra hinanden og ikke et hak mere.
Det havde været betydeligt mere brugbart, hvis vi kunne maile eller SMSe målene direkte fra appen. En lille redning finder man dog i tredjeparts-apps som Magicplan, men hvis du ikke skal tegne plantegninger, er det en ringe trøst.
Selve målingerne går fra ti centimeter op til 20 meter og stadig være pålidelige, men eftersom målingen starter fra enhedens bagdel, og hele sagen med en docket iPhone er lige under 13 centimeter, er det først fra lige over 20 centimeter, man får et resultat.
Trods enhedens åbenlyse mangler og lidt for enkle anvendelsesområde, gør den sit job ordentligt og pålideligt. I vores test målte den tilmed 30 meter meget præcist, og selvom det definitivt ikke er den billigste lasermåler på markedet, bliver det i det mindste ikke en dyrere løsning end mange fritstående enheder.
FAKTA
Navn: Prexiso IC4
Type: laserafstandsmåler til iPhone
Nøjagtighed: 3 mm
Rækkevidde: 0,1–20 meter
Batteritid: op til 3 000 målinger
Pris: ca. 1 350 kr
Web: http://ic4.prexiso.com/
Karakter: 6/10