R520m forsinket – igen

Ericssons første mobiltelefon med GPRS - R520 - har været længe undervejs. Vi skrev - med baggrund i kilder hos Ericsson - at telefonen er på vej ud i butkkerne i løbet af 14 dage.

R520m forsinket – igen

Men det holder ikke vand. Marketingchef hos Ericsson Mobile Phones i Danmark, Niklas Olesen vil ikke love noget, da Magasinet Mobil fanger ham over telefonen.

– Vi sender de første R520 ud til operatørerne, så de derefter kan blive vist frem til storkunderne. Men vi ved endnu ikke, hvornår telefonen kommer i butikkerne.

Er det om 14 dage?

– Nej det er det ikke…

Skal vi hen i slutningen af april, inden telefonen kommer i butikkerne?

– Ja, eller senere….

På Ericssons hjemmeside www.ericsson.dk/mobil kan man klikke på mobiltelefoner, og se en teaser for R520, der kommer snart. Klikker man her, er nyheden fra 24. august 2000…..