Reportage: Mobilen er bomben i den store musikkrig

Tjenesterne til streamet musik er efterhånden mange, og konkurrencen forventes at tage til, i takt med at flere aktører blander sig på området. Og mobilen bliver hele omdrejningspunktet i fremtidens krig om musikken.

Reportage: Mobilen er bomben i den store musikkrig

_Side 3 Selv Google og Apple kæmper om rettigheder_

Selv Google og Apple kæmper om rettigheder

Konkurrencen om musiklytterne i mobilen bliver hårdere og hårdere. Det er svært at få rettigheder til musik på globalt plan, da de store pladeselskaber endnu ikke helt er gearet til at håndtere de nye betalingsmåder, som er nødvendige til streaming-tjenester.

Tendensen hidtil har vist, at rettigheder forhandles i de enkelte lande, så det kræver store ressourcer for en tjeneste, der vil ud globalt, at forhandle rettigheder på plads.

Herhjemme har TDC og Koda længe ligget i hårde forhandlinger om netop rettigheder. TDC mener, at de skal slippe billigere, da det ellers kan være svært for dem at få forretningsmodellen til at hænge sammen for TDC Play. Det har givet plads til konkurrenter som Rhapsody, MOG og Rdio.

Sidstnævnte er et sats af superentreprenørerne Niklas Zennström og danske Janus Friis. De to herrer har været med i lang tid og vendte op og ned på musikbranchen med deres fildelingstjeneste Kazaa, og nu venter musikverdenen med spænding på, hvad de to herrer byder ind med den kommende tid.

Også Google har netop præsenteret en streaming-tjeneste til musik, hvor man ganske enkelt lægger sin musik op i skyen, hvorfra man så streamer sin musik til mobilen. Google har desuden vist stor interesse for Spotify og skulle ligefrem være klar til at købe den populære musiktjeneste.

Også den absolutte markedsleder for online-musiksalg, Apple, er godt i gang med en streaming-tjeneste til musik. Den giver brugerne mulighed for at lægge den musik, de allerede har betalt for, op i skyen, for så herfra at kunne streame musikken til deres iPhone.

Sagen videre

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 11/8/2011 kom den efterfølgende historie med en artikel omkring emnet HTC og Beats by Dr. Dre vil ”redefinere smartphone-industrien” (video) – Følg den videre histore her. Se de seneste nyhede om temaet her.