Rygte: 3G-iPhone midt i 2008, og TDC gør sig klar til iPhone

Hos investeringsbanken UBS mener man, at Apple er klar med en 3G-iPhone til sommer. Men mere spændende, er TDC ved at være gøre sig klar til den? Det tyder teknisk opgradering nemlig på.

Rygte: 3G-iPhone midt i 2008, og TDC gør sig klar til iPhone

Investeringsfolk fra UBS mener på baggrund af en analyse og en række konkrete oplysninger fra chip-branchen, a Apple er klar med en 3G iPhone i midten af 2008.

Nyheden er angiveligt blevet til fordi det tyske selskab Infineon har en ny HSDPA-chip klar i andet kvartal 2007. Selskabet, der leverer EDGE-chips til Apple, skulle ved samme lejlighed trappe ned på produktionen af EDGE. Det sker netop for at komme af med overskudslageret, inden den nye HDSPA-enhed begynder at blive masseproduceret.

Et andet rygte går også på, at TDC er ved at få en aftale i stand omkring iPhone.

En af nyskabelserne i iPhone er nemlig “Visual Voicemail”, hvor kunderne kan se de forskellige telefonsvarer-beskeder, så de kan vælge, hvilken de vil høre (eller genhøre).

Det er smart, men det kræver at teleudbyderen understøtter det. TDC har netop meddelt deres mobil-kunder, at der sker en større opgradering af voicemail-systemet i , men at dette ikke umiddelbart påvirker kundernes opsætning af systemet.

Men hvad gør det så? Og hvorfor orientere alle TDC mobil-abonnenter om denne lille ændring? Sagt på en anden måde – der spekuleres i, at TDC er ved at gøre sig klar til iPhone.

Per Christiansen fra TDC’s presseafdeling medgiver, at det kan være mærkelig at oplyse kunderne om sådan en ændring, hvis de alligevel ikke kan mærke den. Men han afviser i samme ombæring, at den har noget med iPhone at gøre:

– Opgraderingen har været undervejs i et halvt år, og den har ikke en pind med iPhone at gøre, understreger han.

Selvom den havde, så ville TDC nok ikke oplyse det alligevel, da Apple-chef Steve Jobs med statsgaranti ville uddele skideballer af en anden verden til TDC for derefter at droppe alle mulige forbindelser til TDC, hvis de skulle afsløre aftaler før tid. Så vi krydser fingre for, at der alligevel er hold i rygterne, så vi snart kan se iPhone i TDC-butikkerne herhjemme.

Mere om temaet

Emnet er stadig aktuelt. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 30/11/1999 publicerede vi historien Verdens største mobilselskab vil have iPhone – Læs den her. Læs også seneste nyt om temaet her..