Verdens største mobilselskab vil have iPhone
China Mobile, verdens største mobiloperatør, sagde mandag, at man fortsat ønsker iPhone i Kina. Udsagnet kommer efter at der i månedsvis har været rapporter og forlydende om samtaler og sammenbrudte forhandlinger mellem China Mobile og Apple om at lancere iPhone på det kinesiske marked.
Nu meddeler China Mobile så, at man er meget interesseret i at få en aftale med Apple, men at man indtil videre ikke har indledt forhandlinger om det på et konkret plan.
– Vi har ikke endnu ikke officielt indledt forhandlinger med Apple omkring iPhone-problemet. Så længe vore kunder efterspørger dette produkt, holder vi alle muligheder åbne, siger China Mobile Chief Executive, Wang Jianzho, til Reuters.
Knaster skal løses
Der er dog mange knaster der skal løses i en eventuel forhandling mellem China Mobile og Apple. Alene prisen på iPhone i USA, er nær det dobbelte af en gennemsnitlig månedsløn i Kina og det begrænser i første omgang iPhones potentielle succesrate i Kina. Dertil kommer flere tekniske problemer med iPhones software og det kinesiske mobilnet.
Alligevel anses China Mobile, der har har 350.000.000 mobilkunder som en særdeles vigtig partner for Apple, der i årevis har forsøgt at få adgang til det hastigt voksende marked i Kina, ikke kun med Mobiltelefoner, men også med computere.
China Mobile har tidligere sagt, at der var 400.000 oplåste iPhones på deres mobilnet. Det vidner om voldsom interesse for iPhone i Kina, og det til trods for at landet er oversvømmet af billige kopi-telefoner.
iPhone med 3G
Samtidig ved ingen hvornår Apple har planer om at opgradere iPhone fra EDGE til 3G, men det afholder ikke analytikere fra at tale om forsinkelser.
Således mener Mike Abramsky fra det amerikans baserede RBC Capital Markets, at iPhone med 3G bliver forsinket i forhold til Apples interne planer. Det sker fordi der sal testes og finjusteres på mobilselskabernes netværk inden officiel lancering.
Abramskys analyser eller spekulationer om man vil, er ubekræftede fra Apple, der som altid har valgt at være tavse.
Både RBC og Banc of America Securities har sænket deres forventninger til Apple, baseret på at de forventer et lavere end forventet salg af iPods og iPhones.
Midt i januar havde Apple rundet et salg på fire millioner iPhones og selskabet forventer fortsat at sælge 10 millioner i løbet året.
Fortsættelse:
Historien var ikke død. Redaktionen fulgte op på historien. 30/11/1999 gik vi videre med artiklen 3G-iPhone på årsdagen? – Læs mere her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..