Rygter om iPhone nano tager fart
For en måneds tid siden gik der rygter om en iPhone nano på nettet. Rygterne var baseret på, at flere producenter af mobiletuier allerede var i gang med at lave etuier til en iPhone nano, og at de allerede havde skitser af modellen klar. Og nu bliver der pustet nyt liv i rygterne fra en anden side.
Den taiwanske avis Economic Daily News rapporterer nemlig nu, at Apple formentlig vil placere ordrer på chips til Apples billigere iPhone nano hos de to taiwanske chipproducenter Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) og United Microelectronics Corporation (UMC). Ifølge avisen kan den endelige bestilling komme allerede i marts, mens introduktionen af iPhone nano ikke er forventet før tidligst i juni.
Kilde: DigiTimes