Huawei Ascend P2: Vi har prøvet verdens hurtigste smartphone

På papiret skulle Huawei Ascend P2 være verdens hurtigste smartphone på nettet. Vi har prøvet den nye 4G-smartphone fra Huawei.

Huawei Ascend P2: Vi har prøvet verdens hurtigste smartphone

Da Huawei lancerede Huawei Ascend P2 i forgårs i Danmark, gik meget af præsentationen på, hvor brugervenlig de har forsøgt at udvikle den.  Men der var også stor fokus på specifikationerne, specielt når det kom til 4G-teknologien.

Huawei Ascend P2 skulle nemlig være den første smartphone i verden med 4G Kat. 4, hvor Kat. 4 står for kategori 4. Det betyder, at den i teorien skulle være i stand til at gå på nettet med 150 Mbit/s. Det kræver selvfølgelig også, at netværket, man bruger den på, understøtter 4G Kat. 4, og det gør Telias netværk. Derfor har Huawei slået sig sammen med Telia, der kommer til at sælge telefonen i næste uge.

Ascend P2 blev hastighedtestet på nettet til præsentationen og sammenlignet med iPhone 5. Kineseren vandt over amerikaneren med omkring 35 Mbit/s mod cirka 25 Mbit/s hos iPhone 5.

Se masser af billeder af Huawei Ascend P2 her.

Gået lidt på klingen omkring, hvad man som almindelig forbruger kan bruge den forskel til, lød svaret, at man ikke vil kunne mærke den store forskel, når man for eksempel streamer musik og film. Telia forklarede dog, at bundniveauet for hastigheden typisk altid var højere og mere stabilt med Ascend P2 end med for eksempel iPhone 5, når man gik på nettet.

Når jeg selv tester, ligger hastigheden typisk mellem 15 og 25 Mbit/s til download, og melle 15 og 20 Mbit/s til upload.

Når jeg surfer med den på nettet, virker den ikke hurtigere end andre modeller med 4G eller selv 3G –  i hvert fald ikke de 3G-modeller, hvor hastigheden i teorien kan komme op på 42 Mbit/s. Selve brugeroplevelsen betyder den hurtigere teoretiske hastighed i Ascend P2 altså ikke det vilde for, når det kommer til websurf.

Men hvordan er Huawei Ascend P2 så ellers?  Jo, den er lidt anonym, når det kommer til design og fremtoning, men den føles godt bygget og jeg er ret vild med den matte og lidt ru bagsiden. Den føles rar i hånden, hvilket man også kan tilskrives det slanke format og den lave vægt.

Generelt virker den rigtig hurtig, når jeg bladrer rundt i menuerne og når jeg tester at tænde kameraet op mod Samsung Galaxy S4, så er den faktisk lige en tand hurtigere.

De kommende dage må vise, om den forsætter disse gode takter.

Ascend P2 har 1 GB RAM og quad core-processor med 1,5 Ghz.

Skærmen er af typen IPS LCD og er på 4,7 tommer. Den har opløsning på 1280 x 720 pixel, hvilket giver en pixeltæthed/skarphed på 312 ppi. Til sammenligning har iPhone 5 pixeltæthed på 326 ppi, og Sony Xperia Z har pixeltæthed på 441 ppi.

Skærmen er ellers beskyttet med Gorilla Glass 2.

Asend P2 måler 136,2x 66,7 x 8,4 millimeter og vejer 122 gram.

Kameraet er på 13 megapixel og har autofokus og fotolys samt HDR. Video kan optages i fuld HD med 1080p og også her finder vi HDR-funktionen.

Den har intern hukommelse på 16 GB med plads til hukommelseskort op til 64 GB.

Bluetooth 4.0 er den også udstyret med – den nyeste version af Bluetooth.

Af andre ting, der er værd at nævne er, at den har A-GPS og Glosnass til GPS, FM-radio og et batteri på 2.420 mAH.

Som sagt vil vi teste løs på Ascend P2 de kommende dage og du kan naturligvis læse stor test af den har på mobil.nu på et senere tidspunkt.

Videre om temaet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 25/4/2013 havde redaktionen fokus på artiklen TDC taber kampen om mobil data – Følg det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om emnet her.