Så kommer iPaden

Der er blevet fyret kraftigt op under spekulationerne om en dansk lancering af iPad allerede i denne uge.

Så kommer iPaden

En virksomhed har for lang tid siden bestil iPads hos e-shoppen Atea Direct. De får i et stykke tid at vide, at de først kan få den vævre tablet, når den officielt bliver lanceret i Danmark, og at det godt kan gå hen og blive forår før det sker.

Den historie er der som sådan ikke noget nyt i, men en medarbejder på den bestillende virksomhed har nu videregivet et godt tip videre til hjemmesiden iPadNyt.dk, som virker ret plausibelt.

Virksomheden har nemlig fået at vide, at de kan få deres iPads på torsdag, altså den 4. november, og de har også fået et specifikt tidspunkt for leveringen af deres kommende tabletter.

Skal man kede de to ting sammen, kan vi forvente en meget snarlig lancering af iPaden, medmindre selvfølgelig Atea Direct også har parallelimporteret iPaden.

Ifølge hjemmesiden iPadNyt.dk forstærkes spekulationerne på forummet macnyt.dk, hvor der i et debatindlæg fra i søndags bliver nævnt, at unavngivne kilder i Eplehuset og Fona, skulle have afsløret, at iPad bliver lanceret her i november, og at datoen for lanceringen bliver afsløret i dag.

Læs mere om spekulationerne i løbet af dagen her på mobil.nu.