Så lækker er B&Os nye flagskib
_Smuk sag på afstand_
Smuk sag på afstand
Den flotte skiveformedede enhed rummer ikke samme kække HiFi-udseende anno 2012, som vi så med det blanktpolerede midterstykke med det ghettoblasterlignende setup hos A8. Den læner sig mere i den traditionelle B&O-retning, hvor alle unødige knapper er fjernet fra den flade, som vi trods alt gerne vil kigge på – ikke mindst, hvis vi har smidt 15.000 kroner efter enheden.
Materialerne er også lækre, og de tre ben, som enten består af bøg, eg eller teak, troner flot under den store skive. Trods de tynde ben, så er man ikke bange for, at A9’eren uheldigt vil vælte omkuld.
Beklædningen på forsiden kan på noget besværlig vis skiftes ud, så man i stedet for den standard-hvide version kan sætte et elastisk lærred i farverne sølv, grøn, brun, sort og rød på A9. (Da vi skulle sætte ny beklædning på, krævede det i alt fem hænder og del frustration før det lykkedes, og skal man sammenligne øvelsen med noget andet, så var det som at krænge et gammelt stift cykeldæk på en lige så stiv cykelfælg.)
Når beklædningen så er sat på, så ser den på tæt hold faktisk ikke så lækker ud som forventet, og der er lidt irriterende krøller på stoffet, som ikke kan glattes væk. Det holder med tanke på prisen, slet ikke, og jeg ville langt hellere foretrække en stivere indrammet løsning, som vi har så den hos A8, eller at man brugte et tykkere materiale, a al den uld som eksempelvis Libratone har gjort brug af på deres højtalere.
På afstand klarer A9 sig særdeles smukt, og stående i et hjørne i det minimalistiske hjem, virker den på en gang anonym og tronende smuk med den diskrete metalkant om det ensfarvede stof. Nøjagtigt som man forventer af en højtaler i denne prisklasse. Smukt!