Sådan booster Telenor og Telia sammen hastigheden
Telia og Telenor, Danmarks næststørste og trejdestørste mobilselskaber, vil slå deres to mobilnet sammen til ét. Det fortalte de to teleselskaber sidste uge. Nu giver Mobil.nu guiden til, hvordan de to mobilselskaber regner med, at deres strategi skal give kunderne højere hastigheder.
Karen Møller, der er ansvarlig for strategien for Telias radionetværk, forsikrer Mobil.nu om, at det er gammel plan, der længe har rumlet, og at det ikke er en panikaktion, efter Telenor har mistet Onfone-kunderne til TDC.
"Vi var i gang med det her laaang tid før Onfone kom på banen," forklarer Karen Møller.
Det er mere præcist i mere end halvandet år, at de to selskaber har barslet med planerne, uddyber hun.
"Arbejdstitlen er "Danmarks Bedste Net". Hvis arbejdsopgaven havde været "Det billigste net til pengene," så havde det været noget andet. Det første er selvfølgelig det fedeste," siger Karen Møller.
Men forbrugerne efterspørger selvfølgelig det hurtigste net, så Mobil.nu har spurgt ind til, hvordan de to selskaber konkret vil styrke den oplevede hastighed for kunderne.
Konkurrenten 3 vandt sidste år – ligesom tidligere år i øvrigt – Mobils pris som det bedste netværk på både tale og mobilt bredbånd i vores store test – men det virker til, at de to nordiske giganter har fine kort på hånden over for 3, hvis de altså som lovet holder ambitionen i vejret.
Telia og Telenor skal fortsat bestå som to selvstændige teleselskaber, men med tiden skal de to radionetværk slås sammen til et stort netværk, som de hver især benytter.
Første fase er at dele master bedre
Første fase i den nye strategi er, at de to selskaber i højere grad end tidligere snakker sammen om at dele master. Det har de allerede i dag mulighed for i lovgivningen – mobilselskaberne har faktisk pligt til at rådføre sig med hinanden. Men nu vil de i højere grad snakke sammen, så de to selskabers mastepuslespil dækker så meget af Danmark som muligt, forklarer Karen Møller.
Men at dele master i en såkaldt "passiv share" er ikke nok. Selv ved traditionel mastedeling har de to selskaber stadig hver deres net, og så er selskaberne ikke kommet langt. Næste fase er derfor at splejse de to net i "aktiv share" i et såkaldt Multi Operator Core Network, forkortet MOCN. De to selskaberne har begge primært baseret deres net på udstyr fra Nokia Siemens. Derfor er det nemt at lave et net, hvor de deler selve radionetværket, men hvor de hver især har eget core-netværk. Det skelettet i netværket, hvor alle opkaldende håndteres. Telia og Telenor vil altså fortsat tilbyde deres egne produkter på deres egen infrastruktur. Det er kun radio -delen, der sidder oppe i masten, og basestation en nede ved jorden, de to selskaber vil dele. Planen er, at et særskilt selskab skal stå for at udbygge radionetværket. Det kan sammenlignes med de australske planer om at oprette et fælles fiberselskaber, der skal lægge fiber ud til næsten samtlige australiere, men hvor de enkelte, private teleselskaber fortsat køber adgang og står for salget til den enkelte kunde.
Mangler godkendelse fra konkurrencemyndighed
Nu kommer et lille forbehold. IT- og Telestyrelsen har godkendt sammenlægningen til et MOCN, men kravet er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender den nye struktur. Hvis alt går glat, er godkendelsen i hus inden udgangen af i år, forventer de to teleselskaber.
Kunderne vil fortsat opleve det som om, at de er på enten Telia eller Telenors net. Antennerne vil nemlig sende forskellige PLMN-koder ud. Det er de ID-oplysninger, som en radio sender ud til mobiltelefoner og dongles.
Det er alene en softwarefeature i basestationerne fra Nokia Siemens, forklarer Karen Møller. Selskabernes 3G- og 4G-basestationer kan allerede nu sættes op til at fungere til både Telia- og Telenor-mobiler. Telia og Telenor venter dog fortsat på en softwareopdatering, så også 2G-basestationerne kan bruges til begge selskabers kunder.
Når Telia og Telenor først har omdannet deres radionet til et delt radionetværk, et MOCN, får de tre helt store fordele.
Målet er at klaske net sammen
Første fordel er, at de kan "klaske" nettene sammen. Det vil sige, at Telia kan bruge Telenors master og omvendt. Mens Telenors net fra begyndelsen er bygget efter de langtrækkende 900 MHz-licenser, så er Telias net bygget op efter de kortrækkende 1800 MHz-licenser. Derfor kan de bedre lappe hinandens huller, siger Karen Møller.
"Det giver os en kæmpe fordel nu, at vores net er forskelligt. Masterne står komplimentært. Mange master, vi har kigget på, står ikke bare lige lukt oven på hinanden," siger Karen Møller.
Det er cirka en femtedel af masterne, de to selskaber deler i dag. Selv om de altså ikke kan bruge disse master til at tætne hinandens net, så får selskaber i stedet en anden fordel: De kan hive udstyret og basestationer ned og sætte dem op nye steder i landet. Dermed sparer selskaberne penge, når de skal sætte nye master op. Det er dog en mindre udgift, når man planlægger nye master. De fleste udgifter går til at lægge kabler og betale lodsleje af en markplads, et hustag eller hvor masten ellers skal stå.
De får dobbelt så meget spektrum
Den tredje helt store fordel er, at de teleselskaber kan dele deres licenser til de danske mobilfrekvenser. Alle mobilnørder kender sloganet: Spectrum is king. Det skyldes, at der bruger et begrænset spektrum af radiobølger, som kan kodes til at sende data frem og tilbage mellem mobilerne og masterne. Jo mere spektrum, jo bedre dataforbindelser. Det er også derfor, at et mobilnet kan opleves langsomt, når der er koncert i Parken, fordi de er titusinder til at dele radiobølgerne på samme tid.
"Det giver os en enorm fordel, for vi kommer til at have dobbelt så meget spektrum som vores konkurrenter," siger Karen Møller.
Frem til 2017, 2019 og 2021, hvor de nuværende licenser løber til, vil Telia og Telenor altså stå med meget større mængder spektrum end konkurrenterne. De vil også have dobbelt så mange kunder på nettet end i dag, men ikke desto mindre giver det mobilselskaberne ekstra muligheder.
"Vi kommer til at opfylde alle de dækningsforpligtigelser, vi har, i licenserne, og hverken Telia eller Telenor har interesse i at mindske dækningen. Det er ligesom tanken at gøre den kæmpestor," siger Karen Møller.
Når de to teleselskaber kan dele spektrum, så kan de også frigive spektrum til nye teknologier som 4G. Karen Møller giver som eksempel, at hvor de måske tidligere skulle bruge et 1800 MHz-frekvens til at opfylde en dækningsforpligtelse, så kan teleselskaberne for fremtiden ved at have to klumper frigive den ene til LTE (også kaldet 4G).
"Vi skal opfylde vores forpligtelser, men derefter kan vi frigive frekvenskapacitet en masse steder," siger Karen Møller.
Ægte 4G giver kæmpe fordele
Telia og Telenor forventer, at den dobbelte frekvens bliver en kæmpe fordel, når LTE Advanced, altså ægte 4G, bliver almindelig standard i netværkshardwaren inden for de næste år. LTE Advanced giver nemlig mulighed for såkaldt spektrum aggregation, hvor man kan kombinere forskellige kanaler i forskellige frekvenslag til en samlet kanal ud til mobilen.
"Så kan man kombinere spektrum og få det til at tale sammen. Det bliver dobbelt så sjovt, når man har dobbelt så meget at gøre det med," siger Karen Møller.
Hvis de to selskaber kommer til at dele frekvenser, vil de desuden lettere kunne aflaste hinandens net. Hvis 300 kunder i dag samtidig bruger 3G på en Telia-mast, mens kun 100 brugte 3G på samme mast via Telenors net, så kan de i fremtiden have 200 3G-brugere på hver frekvens. Kombineret med flere master, vil kunderne dermed komme til at opleve en gennemsnitligt bedre hastighed.