Sagde tak for gaven med SMS
Sms’er er dobbelt så populære i julen som normalt og specielt juleaftensdag griber danskerne mo-bilen. Det er en dag, der stort set kun er slået af nytårsaften.
– Det er nemt lige at sende en sms om formiddagen når de sidste hektiske detaljer for aftenen skal planlægges. De allersidste julehilsner bliver så sendt ud når familien samles foran TV’et til Disneys Juleshow kl. 16.,"siger Rune Fick Hansen i en kommentar..
Mobilen kommer dog ikke med når danskerne sætter sig til bords for at hygge over juleand og flæ-skesteg. Perioden mellem kl. 18 og 19 juleaften viser det laveste antal sendte sms’er i juledagene. Klik selv på billedet ved siden af, og se hvordan dagen udvikler sig.
Det største antal sms’er juleaften blev sendt mellem kl. 21 og 23, når der skulle kvitteres for gaven.
Juleaftensdag blev der sendt 890 sms’er i sekundet, da aktiviteten var på sit højeste, mens der normalt sendes 424 i sekundet. Samlet set blev der sendt 150 mio. sms’er i juledagene hvoraf de 41,5 mio. blev sendt den 24. december. Til sammenligning blev der alene i TDC’s net sendt over 16 millioner SMS-beskeder nytårsaften.
MMS i stigning
I julen har danskerne også taget mms’er til sig og forbruget er steget med 60 % i forhold til en nor-mal dag.
Det ser ud som om familiens teenagere har hygget sig om eftermiddagen med at sende julehilsner via mms. Men så snart der sendes Disneys Juleshow, lægges kamera-mobilen væk.
Efter Disneys Juleshow kommer der igen gang i mms’erne. Aktiviteten falder dog mens der pakkes gaver ud og stiger først igen når det er tid til at sige tak for gaven.
At det er de unge der primært sender mms’er ses også på statistikken for juleperioden hvor antal-let af sendte mms’er pludseligt stiger efter midnat, hvor det er tid til at kontakte vennerne.