Samsung Galaxy S3 test – brugernes samlede dom
Fjerde uge med Samsung Galaxy S3. Tester Stine Bang Iversen
Et par af de nye ting de har puttet i SGS3’en er funktionerne S Voice og Smart Stay.
S Voice
S Voice er et stemmestyringsprogram, der kan en række funktioner og kommandoer ved brug af stemmen. Man åbner let programmet ved at dobbeltklikke på hjemknappen.
Idéen er god nok – du behøver ikke lede apps osv. igennem for at finde den du skal bruge. Du kan søge på nettet, åbne apps, sætte alarmen, oprette kalenderaftaler, sende sms’er, navigere og meget mere.
Men jeg må indrømme jeg ikke tror jeg kommer til at bruge den så meget. Den væsenligste grund er sprogbarrieren. S Voice har ikke dansk sprog. Alt foregår på engelsk. Ikke et problem hvis jeg skal åbne programmer, søge på nettet osv., men jeg sender ikke sms’er på engelsk, og navne i mine kontakter, adresser jeg skal navigere til, er typisk danske og svære at forstå for S Voice. Hvis man boede i USA eller England ville det nok fungere rigtig godt. Men et navn som ”Maja” havde den svært ved at forstå, og Malmø fangede den heller ikke.
Men websøgning som ”Web search the highest mountain in Africa” gik rent igennem.
Der hvor jeg synes den umiddelbart kunne være mest brugbar for mig, er ved åbning af programmer. ”Open Facebook” og Facebook er åbnet. Men det er jo kun et tryk på startskærmen, hvilket faktisk er lettere.
Et irritationsmoment i selve funktionaliteten er at man hele tiden skal ”vække” S Voice. Også nærmest midt i en søgning. Det gør man ved at sige ”Hi Galaxy” – noget jeg blev godt træt af i testperioden.
En anden ny funktion der er kommet i SGS3’en er Smart Stay. Front kameraet fanger når du kigger på skærmen og lader være at gå i dvale. Der kommer et lille øje ikon frem når funktionen er i brug. Det er altså smart. Når du så læser længere artikler er du fri for skærmen ufrivilligt går i stand-by. Hvor ofte det rent praktisk er tilfælde den bliver brugt, er en anden sag – ofte rør man skærmen når man scroller ned på siden, men nu er du i hvertfald sikker på det ikke sker.
Batteriet
Og så til noget af det der har optaget mig en del, når jeg har ledt efter ny mobil: Batteritiden.
Mit krav er den i hvert fald skal kunne holde fra morgen til jeg går i seng – uanset hvor meget jeg bruger den. Det har den klaret. I starten holdt den typisk 1 1/2 døgn ved moderat brug. Men efter jeg begyndte at spille Rumble og World of Goo røg batteriet en del hurtigere. Men aldrig hurtigere end der stadig var en sjat tilbage, når jeg sluttede den til opladeren om aftenen.
Nu har jeg så lige været på primitiv ferie, et sted uden strøm, så der kunne jeg få testet den til det yderste. Når jeg ikke brugte den, slog jeg alt fra – data, GPS osv. og satte den på sparefunktion. Jeg var et par gange på Facebook i døgnet og havde et par Wordfeud spil jeg fik spillet færdig og så sendte jeg et par sms’er. Jeg tog kun et par billeder. På den måde holdt batteriet ca. 3 dage og 3 timer, hvilket jeg synes var ret godt klaret.
Samlet vurdering
Alt i alt er det en utrolig lækker telefon Samsung har fået lavet.
Den kører bare derudaf og samtidig er der mange lækre finesser jeg ville komme til at savne i en anden telefon. Fx interaktionen i kontaktbogen. Jeg har mailadresse, mobil, Endomondo, Facebook osv. samlet ved hver person. Rullepanelet hvor jeg får hurtig adgang til nogle af de indstillinger jeg bruger allermest.
Kameraet er virkelig godt og jo mere man lære det at kende, jo bedre billeder tager jeg med det.
Lækkerhedsfaktor: Det giver en god fornemmelse at lægge den på bordet i en forsamling af iPhones. Lige pludselig synes jeg iPhonen ser lidt lille og tyk ud. Jeg har ellers altid været meget glad for dens design.
Jeg er også meget glad for hjem-knappen, tilbageknappen og funktionsknappen. En let måde at navigere og komme til vigtige funktioner på.
Og de sidste ord om skærmstørrelsen.
Efter 4 uger har jeg for længst vænnet mig til den store telefon og ville faktisk komme til at savne skærmstørrelsen. Det er virkelig, virkelig lækkert. Jeg har alligevel min mobil i en lille taske, så der betyder det ikke så meget den er det større. Hvis man gik med den i baglommen ved jeg ikke om det var et problem.
Så jeg synes telefonen har fortjent al den ros den har fået. Det er helt sikkert den bedste telefon jeg har haft i hænderne, og jeg vil varmt anbefale den til alle. Og mon ikke jeg også har fundet min næste mobil.
Mere til stoffet
Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. Redaktionen kunne ikke lade være. Allerede d. 13/7/2012 fulgte vi historien op med en vinkel på Samsung Galaxy S3 test – brugernes dom over arbejds- og studiefunktioner – Klik her og læs den fulde artikel.. Få også seneste nyt i sagen her.