Samsung i8910 Omnia HD: God gigant

Det første, jeg tænker, når jeg får Samsung Omnia HD i hånden er: Hold da op, den er stor. Og det er den. Den har den største mobilskærm hidtil og er krydret med mediefunktioner.

Samsung i8910 Omnia HD: God gigant

Ja, den er stor. Og størrelsen på Omnia HD er frem for alt en konsekvens af, at Samsung har lagt en skærm ind, der er større og bedre, end noget vi tidligere har set i mobilverden. Man vil ganske enkelt drage lidt nytte af sine kundskaber indenfor TV-området. Skærmen er 3,7 tommer stor, og især farvegengivelsen og kontrasten er god, takket være AMOLED-teknikken, som Samsung bruger i sine bedste mobilskærme.

At snakke så meget om skærmen kan virke ensidigt, men det er faktisk den her telefons allerstærkeste kort. Den er udmærket til at se filme eller billeder på. Lidt af pointen med Omnia HD er netop, at man både skal kunne optage og se på film med succes. Og med nogle høretelefoner koblet til, må jeg sige, at telefonen klarer sig fint som filmviser, blandt andet takket være skærmen. Skærmen er i bredbilledformat, så spillefilm passer perfekt hertil. Men noget, der også er godt, er, at Samsung endelig har gjort det enkelt at se på film. Man behøver ikke rode med konverteringer, telefonen klarer det mest almindelige formater for film og afspiller dem på skærmen uden brok.

Det er nemlig den store hovedpointe med Omnia HD. Det skal være en rigtig god multimediemobil. Deraf også kameraet, der både tager stilbilleder med 8 megapixel og optager video i HD-opløsning – og det er den første mobil, der kan det.

Nokias system

Men inden jeg skal vælte mig i disse mediefunktioner, vil jeg nævne selve menusystemet. Omnia HD anvender nemlig hovedkonkurrenten Nokias styresystem Series 60. Grundlæggende er menuerne de samme som i Nokia 5800 – som også er en mediemobil. Tanken hos Samsung lader helt enkelt til at være at overgå Nokias mediemobil ved, at man propper et superkamera og en rigtig god skærm i telefonen også. (Og derefter tager det dobbelte i pris i forhold til Nokia 5800).

I hvert fald indebærer det her, at Omnia HD har et godt udviklet styresystem med menuer, der er lette at bruge. Hovedmenuen samler 12 ikoner navngivet med forskellige områder, for eksempel media, galleri, kontor og programmer. Under hvert ikon finder man så funktionerne inden for det område. Det virker logisk og enkelt.

Som supplement til hovedmenuen har Samsung på startskærmen lagt sin version af widgets. I venstre kant findes en lille liste med små symboler, for eksempel til musikafspilleren, fødselsdagskalenderen og til telefonens lydprofiler. Ved at trække de widgets, du vil have, ud på startskærmen med fingeren, placerer du dem helt enkelt der.

Facebook og Youtube

Blandt de widgets, man kan vælge mellem, findes Facebook, fotosiderne Flickr og Picassa, Youtube, FM-radio, musikafspiller, rejsetips fra Lonely Planet, fødselsdagskalender og yderligere omkring 20 widgets. Der er også en download-kanal til yderligere widgets, som man kan håbe bliver opdateret.

Noget, der er lidt synd, er, at mange widgets i praksis kun er genveje til for eksempel en hjemmeside. Det gælder for eksempel Facebook, Flickr og Lonely Planet. Mens man i Nokias touch-mobiler kan have sidste nyt fra facebook-vennerne på startskærmen, får man i Omnia HD kun et Facebook-ikon, som man klikker på og havner på Facebooks mobile hjemmeside.

Ved at klikke på en lille hængelås på skærmen, kan man flytte sine widgets, tilføje og fjerne widgets samt bladre mellem tre forskellige skærmsider med widgets. Man kan altså have en skærm fyldt med genveje til internettjenester, en skærm fyldt med praktiske funktioner og en fyldt med mediefunktioner. For eksempel.

Ved at stryge fingeren til siden kan man få "billedkontakter" frem (favoritkontakter med billede) – og ved at stryge den anden vej åbner man telefonens hovedmenu. Billedkontakter er faktisk en sjov funktion. Man kan enten bare vælge nogle favoritpersoner og have billeder af dem, og med et lille klik på billedet ringer man op. Men du kan også lægge et billede af familien ind og "tagge" ansigterne af familiemedlemmerne til forskellige kontakter i telefonens adressebog – så klikker du på den person på billedet, som du vil ringe til.

At skrive tekst kan du gøre på flere måder, enten med et skærmtastatur eller med T9 med almindeligt ciffertastatur på skærmen. Det sidste er faktisk en praktisk løsning, hvis man vil kunne SMSe med en hånd. Men ellers er det det store tastatur, der gælder til at skrive med, og sammenlignet med andre skærmtastaturer fungerer det overraskende godt. Grunden er ganske enkelt, at skærmen er så stor, hvilket gør tasterne store nok, så man kan ramme rigtigt uden at skulle holde tungen alt for lige i munden. En anden god ting, hvis man sammenligner med den billigere Nokia 5800, er, at skærmen i Omina HD giver bedre respons, når man trykker på den.

Kanon filmkvalitet

Selvom det er på touch-skærmen, det meste foregår, er der en del fysiske knapper. Rødt og grønt rør svarer og afslutter samtaler. I midten under skærmen sidder en menuknap, der altid fører til telefonens hovedmenu, hvor man end befinder sig i systemet. På højre side sidder en låseknap til at låse skærmen og knapperne, inden man lægger telefonen i lommen. På venstre side sidder volumenknapperne.

Telefoner med store skærme plejer at sluge en del batteri. Omnia HD klarer sig alligevel ret flot på det punkt, takket være at Samsung har været forudseende og lagt et ordentligt 1500 milliampere-batteri i telefonen. Hvor længe, man kan bruge telefonen mellem opladninger, er meget afhængigt af, hvad man laver med den. At se på film burde sluge batteri, men jeg fik telefonen til at køre to hele film, uden at batteriet løb tør, hvilket var en overraskelse. At optage film lader til at trække mest batteri, så forsvinder batteristavene betydeligt efter bare et kvarters optagelse. Men bortset fra, at det bruger batteri, er filmoptagelse en af de klart mest imponerende funktioner ved Omnia HD. Tidligere har man aldrig kunnet forstørre en mobilfilm til fuld skærm på computeren, uden af skulle plags af en dårlig, pixeleret billedkvalitet. Men med Omnia HD får man virkelig et godt billede, selv når den afspilles på en stor computerskærm. Kvaliteten på billedet er bestemt imponerende (men lydkvaliteten kunne være bedre). Opløsningen er 1280 x 720 pixel, hvilket er tre gange så høj opløsning som de allerbedste videomobiler på markedet har præsteret hidtil. Desuden er farvegengivelsen og lyshåndteringen god. I mørkere miljøer kan kameraet bruge telefonens fotolampe til filmoptagelse.

Også fotokvaliteten imponerer mig, især udendørs. Indendørs bliver billederne også overraskende gode, selvom Omnia HD kun har en fotolampe i stedet for rigtig blitz. Men det forudsætter, at motivet er stille. Indendørs forsøger telefonen at kompensere for dårligt lys med en lang lukkertid – og øget kontrast og farve i efterbehandlingen af billedet (og mulighed for ISO 1600). Har man et frisk barn, der bevæger sig foran kameralinsen, bliver det sløret. Til stilbilleder holder Omnia HD med andre ord ikke lige så høj klasse som de allerbedste fotomobiler på markedet. Men den er god. Ikke mindst er det rigtig enkelt at foretage indstillinger i telefonens kameraapplikation. Der er ti ikoner rundt om billedet på touch-skærmen, og klikker du for eksempel på ikonet for scener, kommer man straks ind i menuen, hvor man kan vælge mellem "nattescene", "sport", "modlys", osv. Det går hurtigt og enklere end på de fleste andre telefoner.

Lidt svagere lyd

Jeg syntes som sagt, at en af styrkerne ved Omnia HD var muligheden for at se film på en fornøjelig måde. Samme fordel af den store skærm har du selvfølgelig, når du kigger på mobil-TV, Youtube med mere. En lidt speciel fordel, når man gemmer film med god opløsning (DivX/Xvid) direkte i telefonen er, at du hvis man har et rigtig moderne TV, kan afspille filmen direkte fra sin mobil trådløst på TVet også. Så overføres filmen via Wi-Fi og med DLNA-standarden. Måske er det lidt overdrevet for gennemsnitsbrugeren, men det er en sjov og faktisk ret god funktion. (Man kan også afspille film på computeren via Wi-Fi.)

Men også når det gælder musik, klarer Omnia HD sig fint. Lyden er rigtig god, på telefonens overside sidder stik til almindelige høretelefoner, og musikken organiseres stort set identisk med Nokias musikmobil 5800. Det er ganske enkelt den musikmenu, der indgår i det her Nokia-system. Derimod kan musikvolumen nogle gange være lidt svag, når man vil skrue op, fordi man er i et støjende miljø, for eksempel på gaden i en storby.

Under telefonens mediemenu ligger blandt andet musikafspilleren og radioen. Sangene, der overføres til telefonen, sorteres efter artist, titel eller album. Spillelister er lette at skabe og tilføje sange til direkte i telefonen. Der er ingen knapper direkte på telefonen til at styre musikafspilleren, derimod kan du styre musikafspilleren med en widget fra telefonens startskærm.

Noget, Samsung har gjort bedre end Nokia, er FM-radioen. Man kan nemlig optage radio på sin Omnia HD – en rigtig smart funktion, hvis man hører en sang eller et radioprogram, som man vil gemme på telefonen. Desuden har radioen gode genvejsknapper til favoritkanalerne.

Når du køber telefonen, er der 16 GB indbygget masselagringshukommelse på telefonen. Men du kan også tilslutte micro-SD-hukommelseskort med på til 32 GB hukommelse, så man totalt kan få 48 GB plads til at gemme film, musik, billeder osv. Det er plads nok til adskillelige film og sange. Man trækker med en finger på skærmen for at blade kataloget igennem, og det fungerer godt, ved at Samsung har lagt bogstavindeks ind. Vil man finde filmen Scoop, bladrer man til S og siden videre mellem mediefiler, der begynder med S. En flot (men lidt unødvendig) detalje er, at man også kan bladre ved at vippe telefonen til siden.

Fiffig adressebog

Selve adressebogen med alle kontakterne fungerer som på Nokias touch-mobil 5800. Adressebogen har et system, som jeg selv oplever som fiffigt og let at bruge. Når man skal søge efter en kontakt, får man først det halve alfabet frem på skærmen sammen med en pil til at bladre til den anden halvdel. Hvis jeg søger efter en, der hedder Pelle, begynder jeg med P, og så sorterer telefonen de kontakter fra, der hedder noget med P. Bogstav nummer to for disse kontakters navn er måske et E eller et A, og så vises kun de to bogstaver, og de kontakter, der er tilbage. Det her indebærer, at man efter blot to, tre eller fire tryk oftest har fundet den kontakt, man søger.

For at scrolle i adressebogen eller i andre lister, trykker man på sidelisten, man gør ikke som i iPhone – trækker med fingeren over listen. Når man trykker på en kontakt, markerer man i stedet den kontakt. Derefter må man klikke igen for at åbne kontakten. Sådan fungerer det i princippet i alle menuer og lister. Der skal altså to klik til for at vælge noget i en liste. Pointen med det er, at man ved første klik markerer en række i listen, for eksempel en sang i musikafspilleren. Derefter kan man klikke "Valg" for at få en menu frem med forskellige muligheder for, hvad man vil med sangen, for eksempel at sende den med Bluetooth til en, eller putte den ind i en spilleliste. Det er kun, hvis man klikker to gange lige efter hinanden, at sange åbnes og afspilles.

Efter en stunds brug virker det her logisk, synes jeg, men jeg ved, at andre på redaktionen, som har brugt iPhone meget flittigt, irriterer sig over, at der nogle gange ikke sker noget allerede ved første klik, men at der skal to klik til.

Internet med speed

Når det gælder besked-menuen, har Samsung bekvemt kunnet læne sig op ad Nokias system, hvor SMS og MMS fungerer rigtig fint, både at skabe og læse. E-mailpogrammet kan håndtere flere konti, men man skal åbne hver e-mailkonto separat. Det, der er godt, er, at både Quickoffice og Adobe Reader ligger på telefonen, så dokumenter kan åbnes, læses og redigeres. Word, Excel, Powerpoint og PDF er de dokumentformater, telefonen kan håndtere.

Webbrowseren er også den samme som i Nokias nyeste touch-mobiler, og den gør sig endnu bedre med den her store skærm. Ved at dobbetbanke på skærmen zoomer man ind eller ud fra webbrowseren, og med en bar i højre kant kan man også zoome. Netop i webbrowseren kan man også, til forskel fra i menulister, scrolle op og ned, til højre og venstre ved at trække fingeren over skærmen. At bladre sig frem ved at trække fingeren over skærmen fungerer i øvrigt også, når man ser på billeder i galleriet. Webbrowseren understøtter også flash, hvilket man har glæde af ved en del web-TV. At telefonen er udrustet med Turbo-3G op til 7,2 Mbit/s og understøttelse af Wi-Fi gør selvfølgelig sit for at gøre Omnia HD til en lækker webmobil.

Hvem skal købe den?

Spørgsmålet er dog: Hvem skal købe den her telefon? Jo, den er kanongod, men også kanondyr – og kanonstor. Kundegruppen er med andre ord nok ret lille. På den anden side har iPhone, der er næsten lige så stor, jo meget succes. Og vil man virkelig have en supermobil, der er god til video, er Omina HD en rigtig fed telefon. Hvis man har omkring 5.500 kroner, man ikke ved, hvad man skal bruge til.

Spørgsmål og svar

Der snakkes om en fejl, der gør, at billeder

fra Omnia HD vises mærkeligt på

computeren?

Ja, på det eksemplar, vi har testet, og på de

eksemplarer, der er kommet i butikkerne,

bliver billederne på en mystik vis trykket

sammen, når man viser dem med de almindelige

billedvisningsprogrammer på PC og

Mac. Alle pixel er dog med. Hvis man åbner

billederne i et mere rigtigt fotoprogram,

som Photoshop, vises billederne, som de

skal og kan gemmes igen. Det er bare om at

håbe, at Samsung kommer med en opdatering

inden for kort tid til telefonen (man

kan søge efter og downloade softwareopdateringer

direkte i telefonen).

Skærmen er på 3,7", det er vel bare

nogenlunde som iPhone?

Ja, iPhones skærm er på 3,5". Det, der gør

den her skærm så meget bedre, er dels, at

den har bedre farver og bedre kontrast, men

måske frem for alt, at den er mere strukket

ud – til bredbilledformat. Ser man på film

på eksempelvis iPhone eller HTC Touch HD,

udnyttes hele skærmen ikke.

Har den bevægelsessensor og spil, der

kan udnytte det?

Ja, telefonen har bevægelsessensor, så man

kan blandt andet vende skærmbilledet, når

man surfer eller er i menuerne, ved at vende

telefonen. Spillet Asphalt 4 HD ligger installeret

på telefonen, og bilspillet kan styres

ved at tippe skærmen fra side til side.

Alternativer

Apple iPhone 3GS er et alternativ i samme

prisklasse. Vil man slippe billigere – og få en

formatmæssigt betydeligt smartere telefon

– er der Nokia 5800, der har lignende

funktioner men enklere kamera og mindre

skærm.

Fortsættelsen:

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Redaktionen kørte videre med bolden. 3/6/2009 gik vi videre og publicerede en artikel der omhandler HTC Magic: Næsten ren magi fra HTCKlik her og læs videre.. De sidste nyheder om temaet finder du her.