Samsung Knox Mobile Enrollment bliver lettere at håndtere for danske virksomheder
Samsung Knox er Samsungs bud på, hvordan man laver seriøs sikkerhed til mobiltelefoner. Knox er en del af sikkerheden i telefoner som Galaxy Note 8 og Galaxy S8 og kan blandt andet sørge for, at vigtige billeder og dokumenter gemmes i en mappe med en særlig kode.
Knox er også en del af den pakke, som Samsung tilbyder danske B2B-kunder, kaldet Samsung Knox Mobile Enrollment og ny aftale gør nu, at det skulle blive lettere for danske virksomheder at integrere den mobile sikkerhed.
Se også: Priser på Samsung Galaxy Note 8
Knox Mobile Enrollment til danske B2B-kunder
Samsung har indledt et nyt partnerskab med Ingram Micro Mobility og Tech Data og det partnerskab skal sikre en optimering af integrationen af Knox Mobile Enrollment-servicen for danske B2B-kunder. Hidtil har det taget tid for både virksomheders IT-administratorer og brugerne at integrere og udrulle sikkerhedssystemer til telefoner og tablets og Samsung designede Knox Mobile Enrollment for netop at adressere den sikkerhedsrisiko og gøre integrationen af nye mobile enheder nemmere for både administrationer og brugere.
“De nye partnerskaber betyder, at vores danske B2B-kunder nu kan få Samsungs enheder i en corporate MDM/EMM-platform i det øjeblik, den mobile enhed pakkes ud af æsken uden at skulle forstyrre IT-afdelingen. Det gør det nemmere end nogensinde før at sikre en gnidningsfri udrulning, uanset om det drejer sig om en enkelt enhed eller flere tusinde på samme tid”, siger Claus Holm, nordisk salgsdirektør, B2B Mobility, og landechef for Samsung Danmark i en pressemeddelelse.
Se også: De bedste mobilabonnementer til erhverv
Klar fra start
Med samarbejdet med Ingram Micro Mobility og Tech Data kan Knox Mobile Enrollment-interfacet rulles ud med virksomhedslogo og servicen installeret på alle enheder, før de sendes afsted.
Tech Data vurderer også, at et forudbestemt Knox Mobile Enrollment-interface introducerer datasikkerhed på en mere naturlig og genkendelig måde for medarbejderen, så snart de tænder deres nye enhed.
Se også: Nyheder om Samsung Knox