Samsung kræver at få iPad 3 og iPhone 5 af Apple
I en retssag tidligere på året hævdede Apple, at Samsung har plagieret iPad og iPhone med deres Galaxy-serie. Derfor blev Samsung beordret til at udlevere kopier af deres kommende produkter til Apple. Det drejer sig blandt andet om den nye tablet Galaxy Tab 10.1, som faktisk blev relanceret i en tyndere udgave efter Apple annoncerede iPad 2.
Men nu går Samsung så til modangreb og kræver i forbindelse med retssagen, at Apple afleverer ”final, commercial versions” af iPhone 5 og iPad 3 sammen med de bokse, de vil blive leveret i.
Kravet stilles, så Samsungs advokater kan forberede sig bedst muligt til retssagen. Det bliver altså ikke Samsungs produktafdeling, der får iPhone 5 og iPad 3 til gennemsyn, hvis Samsung får held af deres modkrav til Apple.