Samsung OmniaLITE er det billige alternativ
Den nye TouchWiz 2.0-brugerflade skal skjule Windows Mobile-brugerfladen, og gøre OmniaLITE til en brugervenlig mobiltelefon. Styresystemet er som forventet Windows Mobile 6.1 Professional, og der kommer dokumentlæser og redigeringssoftware med fra start. Styresystem kan opgraderes til version 6.5, når det bliver tilgængeligt.
Trods Samsungs ellers lave segmentering af telefonen, byder den på turbo-3G og Wi-Fi. Webbrowseren er Opera Mobile, som formentlig er blandt de bedste på markedet.
Den trykfølsomme skærm er tre tommer stor. Kameraet er blandt de mere simple, og opløsningen er holdt på 3 megapixels. Der vil være musikafspiller samt videoafspiller, og begge skulle kunne afspille diverse formater.
Telefonen kommer på markedet i løbet af fjerde kvartal. Prisen er ikke oplyst, men forventes at blive forholdsvist lav.