Sikkerhedstips til sommerferien: Sådan beskytter du din mobil på rejsen

Når du tager mobilen med på ferie til udlandet, så er det en god idé at passe ekstra godt på den. Få masser af tips til en sikker sommerferie med mobilen her.

Sikkerhedstips til sommerferien: Sådan beskytter du din mobil på rejsen

Når du tager mobilen med på ferie til udlandet, så er det en god idé at passe ekstra godt på den. Få masser af tips til en sikker sommerferie med mobilen her.

Smartphones er i stigende grad en integreret del af vores hverdag, også på ferien. Men ikke alt er fryd og gammen med mobilen i udlandet, hvis man er uheldig. Derfor kan det være en god idé at passe ekstra godt på den.

For taber du din mobil, skal du nemlig ikke regne med, at den, der finder den, har rent mel i posen.

Sikkerhedsfirmaet Symantec foretog for nylig en undersøgelse i USA og Canada, hvor man placerede 50 mobiltelefoner i det offentlige rum, så det lignede, at de var blevet tabt, for at se hvordan folk reagerede. Det viste sig, at hele 96 procent af dem, som fandt mobiltelefonerne, forsøgte at få adgang til private filer og personlig information i mobiltelefonerne.

Symantec giver derfor disse 6 tips til en mere sikker ferie med mobilen.

1. Installer en sikkerhedsløsning med gps-funktion og fjernblokering på din smartphone, så du kan finde mobiltelefonen, hvis du taber den, eller blokere den, hvis den bliver stjålet. Mange sikkerhedsløsninger giver for eksempel mulighed for en scream-funktion, der lader dig aktivere en hyletone i telefonen, når du vil lokalisere den. Husk også at bruge pinkode eller anden låsefunktion på mobil eller tablet for at holde ubudne gæster væk.

2. Inden du rejser – tag en sikkerhedskopi af billeder, musik og anden data, du har på mobilen.

3. Brug ikke hvilket som helst trådløst netværk. Det er ofte fristende at koble sig på andre netværk, når man er ude at rejse, især hvis de er gratis. Men husk at tænke over hvilket netværk, du bruger, da sikkerheden ikke er lige høj alle steder. Brug officielle netværk, f.eks. hotellets, og tænk dig om, inden du bruger offentlige netværk til personlige ærinder, såsom netbank eller kreditkortbetalinger.

4. Download ikke apps, som du ikke føler dig sikker på, og som du har fået links til via e-mail eller sms – de kan være skadelige.

5. Gem ikke følsom information på din mobiltelefon – såsom log-in-oplysninger til din netbank og pinkoder til dine kreditkort. Overvej også hvilke arbejdsoplysninger, der findes på din telefon – mange har eksempelvis arbejdsmails med følsomme informationer, som ikke bør deles.

6. Ikke alle QR-koder er venligtsindede. Ligesom du skal være kritisk over for, hvor du surfer med mobilen, skal du også være kritisk med hvilke QR-koder (firkanterne med sorte og hvide felter i), du skanner. Nogle leder til ondsindede hjemmesider. Overvej at anvende en QR-skanner, der tjekker dette.

Fortsættelse følger

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på historien. 24/5/2012 kørte vi fortællingen om Baggrund: Mobilkamera versus kompaktkamera – Historien finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for sidste nyt i sagen..