“Skærmen i iPhone 5 bliver større end 4 tommer”
Kinesiske Foxconn har produceret tidligere iPhone-modeller for Apple, og alt tyder på at Foxconn også vil stå bag produktionen af den næste iPhone-generation.
Ifølge hjemmesiden 9to5mac.com har en kilde hos Foxconn fortalt, at den næste iPhone vil have et fuldstændig anderledes design end sin forgænger. Foxconn har angiveligt produceret et antal prototyper, der adskiller sig fra hinanden, men er identiske på adskillige områder.
Alle prototyperne er angiveligt udstyret med en skærm, der er større end 4 tommer. Ingen af prototyperne har samme design som iPhone 4 eller iPhone 4S. Alle telefonerne er symmetriske og har samme tykkelse. De er angiveligt også længere og bredere end nuværende iPhone-modeller.
Der går adskillige rygter om at Apple vil præsentere den næste iPhone-model i løbet af februar måned, men som sædvanlig kan intet bekræftes, før Apple kommer med officielle udmeldinger.
Emnet følges op
Næste kronologiske historie om emnet finder du her. Redaktionen gik videre med historien. 24/1/2012 kørte vi nyheden; iPad 2 og iPhone 4S jailbreak hentet 1 mio. gange på et døgn – Klik her for fortsættelsen.. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..