Slut med billige mobiltelefoner
I marts måned luftede Sonofons direktør Ulrik Bülow ideen om at fjerne tilskuddene til mobiltelefonerne i et interview med Mobil.
I onsdags kunne man i Magasinet Mobil læse at Jørgen Weber, der er direktør for TDC Mobil godt kunne tænke sig at fjerne tilskuddet til mobilerne.
I dag sprang bomben så, da TDC meldte ud, at man hurtigst muligt fjerner tilskuddene til mobiltelefonerne mod at sætte priserne på abonnement og samtaletiden ned.
Sonofon har i følge Berlingske Tidende meldt ud, at man ser forslaget som meget interessant.