Sony Ericsson klar med ny musik-mobil

Sony Ericsson samler iPod-ideen op og er klar med Sony Ericsson Live with Walkman, der i den grad skal få os til at lytte til musik på smartphonen.

Sony Ericsson klar med ny musik-mobil

Udstyret med 1 GHz processor og en 3.2 tommer touchskærm med HVGA opløsning er Sony Ericsson ikke en telefon helt uden potentiale. Og det bliver da heller ikke ringere, når man læser videre i specs-listen, og ser at den også er udstyret med Android 2.3 Gingerbread, 320 MB RAM, og op til 32GB hukommelse via SD-kort.

Og så er der selvfølgelig også et kamera på bagsiden, der i dette tilfælde er på 5 megapixel med 8x digital zoom, samt et videochat-kamera, der kan optage i 720p HD.

Som et par af de øvrige Sony Ericssontelefoner vi har set det seneste halve års tid, så er denne telefon også meget glad for Facebook, hvor det via meget få klik er til at dele dine billeder, opdateringer og navnene på de bands, som man går og lytter til

Og så er der selvfølgelig dele der handler om musikken, og som i denne telefon har fået ekstra fokus. Det sker gennem den integrerede feature, som Sony Ericsson selv kalder Qriocity. Det er en feature, der ud over at kunne levere uendelige mængder af musik også bliver i stand til at kunne levere film, som vi senest har set det i tjenesten HTC Watch. Tjenesten Qriocity virker endnu ikke, men telefonen er selvfølgelig heller ikke klar i handlen endnu. Derudover kommer telefonen også til at indeholde TrackID-featuren, som kan genkende musik, som du lytter til, og kvaliteten af musikken du lytter til, bliver blæst ind i dine ører med Sony Ericssons egen xLoud-teknologi.

Hvornår det kommer til at ske, hvad telefonen kommer til at koste, og hvilke markeder telefonen kommer ud på – det er endnu ikke oplyst fra Sony Ericssons side.

Læs mere om Sony Ericsson Live with Walkman.