Sony køber Internet of Things-selskab for milliardbeløb
212 millioner dollar har Sony givet for Altair Semiconductor, meddelte selskabet for nylig. Det svarer til cirka 1,45 milliarder kroner.
Det israelske selskab Altair, grundlagt i 2005 af tre tidligere chefer ved Texas Instruments, laver chips, der forbinder enheder til LTE. Denne teknologi vil Sony bruge til at videreudvikle deres Internet of Things-program.
Planerne med den opkøbte virksomhed er flere. Dels vil Sony kombinere deres egen teknologi, bl.a. Global Navigation Satellite System (GNSS) og billedsensorer med Alstairs modemchips og dels vil de fortsætte med at udvikle og udvide Alstairs arbejde med Internet of Things eller Tingenes internet.
Sony har udtalt, at opkøbet ikke vil få en indflydelse på selskabets økonomiske resultater for 2016, når handlen bliver endeligt afsluttet i begyndelsen af næste måned.
Se også: Se om du kan spare penge ved at skifte mobilabonnement
Se også: Rabat og pris på Sony mobiler uden abonnement
Derfor er LTE til Internet of Things smart
De fleste ved, at LTE bliver brugt i smartphones. Men det er også en teknik, der forbinder enheder i Internet of Things-verden, såsom fitness-trackers, hjemmeelektronik og sensorer.
På grund af et lavt strømforbrug benytter de fleste smarte ting i dag Bluetooth eller Wi-Fi til at komme online, men LTE er ved at vokse sig til et alternativ. Denne standard har ligeledes et lavt strømforbrug, men har samtidig den fordel, at den kan forbinde mange enheder på én gang.
Den er derfor en stor fordel i for eksempel erhvervslivet.
Der er mange aktører i Internet of Things-verden, og Sonys opkøb af Altair Altair Semiconductor skal hjælpe Sony med at konkurrere med de øvrige aktører, der også udvikler standarder til Internet of Things.
En af de andre teknologier er Narrow Band-LTE (NB-LTE), som Intel, Nokia og Ericsson arbejder med, og en anden er Narrow Band Cellular IoT (NB-CIoT), som blandt andet Huawei arbejder med.
Se også: Nyheder om Internet of Things
Opfølgning af sagen
Emnet er stadig relevant. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 10/12/2015 fulgte vi op med en nyhedsartikel med fokus på Tingenes Internet – Guide til en opkoblet verden fuld af muligheder & trusler – Læs her. Læs også seneste nyt om temaet ved at trykke her..