Sony MP-CD1-projektor: Bærbar projektor i lommeformat

Sony MP-CD1-projektor er en lille bærbar projektor i lommeformat, der kan vise billeder og video i op til 120 tommer.

Sony MP-CD1-projektor: Bærbar projektor i lommeformat

Sony er netop gået på gaden med deres nye bærbare MP-CD1-projektor i lommeformat, der kan vise billeder og videoer i op til 120 tommer. Se specifikationer og pris på projektoren Sony MP-CD1.

Sony MP-CD1 – lille og let projektor med billede op mod 120 tommer

Sony MP-CD1 er en meget lille projektor på størrelse med en håndflade og som vejer 280 gram. Den er med andre ord rigtig let at tage med rundt på farten.

Den kan viser billeder og indhold på op til 120 tommer på cirka 3,5 meters afstand fra et lærred, væg, mur eller hvor man nu vil projicere billeder, video og spil op på. Billedkvaliteten er på 854 x 480, så der er ikke tale om verdens skarpeste billeder.

Se også: Sammenlign priser på projektorer

Batteri og opkobling

Projektoren skulle være næsten lydløs og designet gør, at den holdes kølig uden at gå på kompromis med lysstyrken. Sony MP-CD1 vandt da også den anerkendte iF 2018 Design-pris for praktisk og godt design.

Batteritiden er på to timer på én opladning og man kan oplade projektoren via en standard USB-C-port, mens den er i brug.

Via en HDMI-forbindelse kan man koble de fleste enheder til projektoren, for eksempel PC og PlayStation og med en HDMI-dongle kan du desuden tilslutte smartphones og tablets trådløst og streame indhold.

Se også: De bedste billige projektorer

 

Pris og tilgængelighed for Sony MP-CD1

Projektoren MP-CD1 vil være tilgængelig fra april til en vejledende udsalgspris på 3.200 kroner.

Se også: Nyheder om projektorer