SP-penge går til nye mobiltelefoner

Danskerne bruger tilsyneladende deres SP-penge på drømmetelefonen eller mobilt bredbånd.

SP-penge går til nye mobiltelefoner

Vi vil have ny mobiltelefon, og drømmen om det nye lækre grej begynder allerede, når vi ønsker at få vores SP-penge udbetalt. I løbet af ugen landede de første SP-penge på danskernes bankkonto, og Telmore kan mærke, at en del af pengene bruges på køb af telefoner. I løbet af ugen er salget af mobiltelefoner i Telmores online-mobilshop steget eksplosivt:

– Salget på en gennemsnitsdag er på mellem 450 – 500 telefoner, alene i går fordoblede vi salget til tæt på 1.000 telefoner, siger direktør Allan Christiansen for Telmore.

Der er ikke nogen specielle modeller, mærker eller nyheder, der trækker mere end andet, salget er fordelt over præcis samme telefoner, som kunderne normalt køber.

Også salget af mobilt bredbånd hos Telmore er blevet fordoblet i løbet af ugen, siger Allan Christiansen.