Stor amerikansk forbrugerorgan: Stol ikke på læge-apps

Mange apps udgiver sig for at kunne identificere eller kurere sygdomme, men de fleste virker ikke, og "clearer" syge patienter.

Stor amerikansk forbrugerorgan: Stol ikke på læge-apps

Vores smartphones kan hjælpe os med rigtig mange ting i hverdagen, og ofte også på områder som vi ikke nødvendigvis havde regnet med. Dog er der også ting vi ikke kan, eller bør overlade til vores telefoner, og slet ikke til apps udviklet af ukendte tredjeparter.

Det gælder især når det kommer til vores sundhed og generelle helbred. Der findes en masse apps til alle de mobile platforme, som kan alt lige fra at hjælpe dig med at holde styr på din diæt til apps der påstår at de kan kurere diverse sygdomme.

Sidste år lavede den amerikanske ”Federal Trade Commission” en undersøgelse af en række apps, der påstod, at de kunne kurere hudsygdommen acne ved hjælp af forskelligfarvet lys fra skærmen på din smartphone.

Undersøgelsen viste – ikke overraskende – at det ikke var sandheden, og at forbrugerne var blevet franarret deres penge.

En ny undersøgelse fra University of Pittsburgh har kigget nærmere på fire unavngivne apps, der skulle hjælpe med at diagnosticere hudkræft. Tre af de fire apps brugte computeralgoritmer til at kigge på de billeder, som brugeren har taget af hudområder, hvor man kunne være bange for begyndende modermærkekræft.

Alle apps var enten gratis eller kostede op til 5 dollar for at få analyseret ubegrænsede billeder. Den fjerde app skilte sig dog ud ved at den for 5 dollar pr. billede sendte det til en godkendt hudspecialist, som vurderede det.

De algoritme baserede apps kunne i værste fald kun identificere 7 procent af forsøgstilfældene, hvor der var tale om modermærkekræft, og de bedste kunne nå op på 70 procent.

Til sammenligning kunne appen, hvor der sad en specialist og vurderede genkende hele 98 procent.

Det er altså vigtigt ikke at stole blindt på en app, når det kommer til vores helbred. Ifølge lederen af undersøgelsen Laura Ferris kan en forsinkelse af behandlingen på bare tre måneder betyde forskellen mellem liv og død, når det kommer til modermærkekræft. Derfor gør hun opmærksom på, hvor vigtigt det er at søge læge, hvis man er i tvivl – også selvom en app har sagt at der ikke er noget.

Kilder: The Republic & The Guardian