Stortest: Supermobilerne

Det bliver ikke større i mobilverdenen end med disse fem mobiltelefoner, der er de bedste af de bedste. De sætter på hver deres måde flere aftryk på vores måde at bruge det bedste fra den mobile verden på for at gøre hverdagen lettere.

<f>Stortest: Supermobilerne</f>

Og hvad er det så, de kan, disse supermobiler, der skal retfærdiggøre et prisskilt, der ligger godt et par tusind, hvis ikke mere, over det, vi normalt kaster efter en mobiltelefon?

Jo, de gør blandt andet, at du sagtens kan droppe din MP3-afspiller og dit digitale kompaktkamera. Musikafspilleren er helt på niveau med de bedste MP3-afspillere, og de bedste kameramobiler matcher snildt de fleste almindelige kompaktkameraer.

En rigtig supermobil kan naturligvis også bruges til at finde vej med, enten via rigtig GPS-navigation eller via Google Maps. Desuden er de også vores hurtige genvej til internettet – både det rigtige og den mobile version – og fungerer hurtigt og praktisk til e-mail og opkobling til arbejdsserver. En supermobil gør med andre ord både arbejdsdagen lettere og underholdningen sjovere.

Der er tonsvis af fordele ved at bruge en god sjat ekstra penge på en supermobil, men man skal have for øje, at man skal bruge de mange funktioner for rigtig at få glæde af sådan en.

Sådan testede vi:

Design

Design er på mange måder alt afgørende for vores første indtryk af en mobil og for, om det er en, som vi vil spendere mange penge på. Er de slanke og strømlinede, er de tykke og fyldt med taster, er de af metal eller plastik?

Menu og funktioner

En supermobil er i sagens natur spækket til randen med ekstrafunktioner som GPS, FM-radio, spil og så videre. De mange funktioner stiller samtidig store krav til menuopbygning og brugeroplevelse.

Film, musik og kamera

Supermobiler har store skærme, og store skærme egner sig godt til underholdning på farten. Vi tester, hvor fedt det er at se film på de store skærme, men også andre underholdsfunktioner som musik og kamera.

Internet og opkobling

Igen kommer de store skærme til deres ret, når det gælder internet, men hvordan er oplevelsen, når man bevæger sig rundt på store websider, kan man zoome let ind og ud, loader den sider hurtigt, og kan den kobles op via turbo-3G og Wi-Fi?

Telefoni og basisfunktioner

Bare fordi, en mobil hører ind under kategorien Supermobil, så skal den stadigvæk være let at bruge til de helt basale ting som at sende sms’er og ringe.

Læs testen her!

Opdateringer i sagen

Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fortsatte fortællingen. 30/11/1999 fulgte vi op med sagen Chatten med Microsoft – Du finder den her. Absolut seneste nyt om temaet finder du her.