Stream – ny magasin-app til serie-fans
Man skal være en ualmindelig kræsen tv-seer, hvis man ikke kan finde en håndfuld tv-serier på streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic, Cmore og Viaplay, som man gider se.
Men for de fleste er det en jungle at finde rundt i, da det vælter ud med nye serier og rigtigt mange tyr til tilfældighedsprincippet, hvor de starter på en tv-serie for så at finde ud af, at den ikke er det, de troede, og derfor opgiver de efter få afsnit.
Men hvor går du hen for at finde de bedste tv-serier? Og hvis du godt kan lide True Blood, hvad gør du så, når den serie slutter? Hvilken serie vil du kunne lide, der ligner den? De spørgsmål vil magasinet Stream give dig svaret på.
Kun på tablet
Stream udkommer udelukkende på de populære og hastigt udbredte tablets – både på iOS og Andriod. Magasinet er en sammensmeltning af et ”analogt” magasin og en digital, interaktiv tjeneste. Man kan bladre det igennem som et helt almindeligt printmagasin, men det har samtidig også både integreret video og hyperlinks, der kan tage læseren direkte videre til mere information.
Det er Misfit Digital Publishing, der står bag Stream. De udgiver også gadgetmagasinet iNPUT og spilmagasinet Vector.
”Med iNPUT har vi på kort tid bevist, at det kan lade sig gøre at få mange læsere på et tabletmagasin i Danmark, og vi er ret sikre på, at et magasin som Stream har en endnu større potentiel læserskare,” siger direktør i Misfit Digital Publishing og chefredaktør på Stream, Torben Vognsen.
Stream kan fra i dag hentes på App Store og Google Play.
Videre nyt om Tablet
Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 7/3/2014 gik vi videre og publicerede en artikel om Telenor får eksklusivitet på Nokia Lumia 2520 i Danmark – se pris – Klik her for den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om temaet her..