Supermobilen HTC M7 præsenteres den 19. februar

HTC har inviteret til stort anlagt presseevent i London den 19. februar. Her vil HTC M7 højst sandsynligt blive præsenteret.

Supermobilen HTC M7 præsenteres den 19. februar

I stedet for at drukne i al virakken på verdens største mobilmesse, Mobile World Congress i Barcelona, der afvikles fra den 24. februar, vælger HTC klogelig at invitere til et stort anlagt presseevent i London den 19. februar, hvor der er klare forventninger til, at HTC’s nye supermobil HTC M7 bliver lanceret.

HTC M7 er HTC’s modspil til de andre store modeller i år, som for eksempel Samsung Galaxy S4 og Sony Xperia Z.

Den skulle have en skærm på 4,7 tommer skærm, der overgår stort set alt hvad vi har set i forhold til opløsning, og skulle efter sigende have en pixeltæthed på 468 PPI.

Derudover rygtes det, at M7 har en quad-core 1,7 GHz processor, et 13 megapixel kamera og et 2300 mAh batteri.

Du kan se billeder af det, der skulle være M7, her.