TDC hurtigt klar med UMTS
– Det er dejligt, at vi har fået vores UMTS-licens. Dermed er vi sikre på, at vi i fremtiden kan give vores kunder helt nye muligheder for at benytte mobile services og produkter, siger koncernchef i TDC Henning Dyremose
– Men vi har faktisk allerede i dag etableret grundlaget for de nye mobile services – og dermed også for UMTS – ved hjælp af GPRS og har udviklet
datatjenester hertil.
GPRS er en opgradering af den eksisterende GSM-mobiltelefoni som øger dataoverførselshastigheden og gør det muligt altid at være opkoblet.
Ved hjælp af GPRS er det muligt at benytte TDC”s mobile net i Danmark til hurtig datatransmission. Men TDC venter ligesom teleselskaber i resten af
Europa på, at producenterne af mobiltelefoner og andre håndholdte kommunikationsredskaber stiller terminaler til rådighed i tilstrækkelige
mængder. Det ventes først at ske i slutningen af året eller i begyndelsen af næste år.