TDC: Vi er klar med 5G i 2019
TDC har siden 2017 testet mobilt internet med 5G på den endelige 5G-standard, der bliver den fremtidige frekvens, der vil blive brugt på netværkene de kommende år. Testen er foregået sammen med Huawei, der står for udviklingen af TDC’s netværk.
TDC er forrest på 5G i Skandinavien
“Vi er meget tilfredse med forløbet af testen. I TDC Group har vi stor lyst og pligt til at digitalisere Danmark, og her er 5G et vigtigt og naturligt skridt på vejen. Derfor glæder jeg mig over, at vi med denne test lægger os allerforrest i udviklingen af 5G i Danmark”, siger koncernstrategidirektør Lasse Pilgaard.
TDC oplyser, at de som de første i Skandinavien testen 5G på den endelige teknologiske standard.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet
1,9 Gbit/s i test – udnyttelsen af frekvensbåndene er dog mest interessant
I testen blev der opnået en hastighed på 1,9 Gbit/s pr. sekund, hvilket er en skyhøj hastighed, selvom det er foretaget i testmiljø og så høj hastigheder kan man ikke forvente i praksis. Men der er faktisk andre aspekter ved 5G, der er mere interessante, for eksempel at 5G kan udnytte frekvensbåndene langt bedre.
“5G har den spændende egenskab, at den udnytter en langt større del af frekvensbåndene og derfor tillader langt højere hastighed og kapacitet. Vores test er foretaget på det høje 3,5 GHz-frekvensbånd, men lavere frekvensbånd vil også spille en vigtig rolle, hvorfor de fleste lande allerede er begyndt at frigøre det lave 700 Mhz-frekvensbånd til fremtidig 5G-brug”.
Se også: 5G betyder langt mere mobilstråling
TDC klar med 5G i Danmark i 2019
Lasse Pilgaard slår samtidig fast, at TDC er afgørende for udrulningen af 5G.
“TDC står for størstedelen af alle netværksinvesteringer i Danmark og bliver afgørende for udrulningen af 5G i Danmark. Vi har tre år i træk haft Danmarks bedste mobilnetværk, vi har kapaciteten og kunderne til at gøre 5G til virkelighed, og vi er allerede i gang med at øge og arbejde med store datamængder med udrulningen af vores NB-IoT-netværk direkte på mobilnettet”.
Han forventer, at TDC er klar med de første 5G-antenner i mobilnetværket i løbet af 2019.
Se også: Nyheder om 5G