5G betyder langt mere mobilstråling i hverdagen
Vi finder måske aldrig helt ud af, hvordan stråling fra mobiltelefoner hænger sammen med cancerrisiko. Visse undersøgelser har vist, at der er en grad af statistisk sammenhæng mellem eksponering for mobilstråling og tilfælde af cancer, men sammenhængen kan ikke overføres på den brede befolkning, og risikoen er højest marginal.
Se også: Telefoner med de bedste antenner
Teleindustrien taler risiko ned
Nu ændrer vores kroppe sig ikke så voldsomt, men det gør strålerne, vi udsætter dem for, derimod. Med udbredelsen af 5G vil også udbredelsen af elektromagnetisk stråling brede og ændre sig. Ifølge visse kan det være dårligt nyt.
The Nation har lavet en ny rapport, der viser den historiske kamp mellem teleindustrien og forskerne. Samtidig kaster den også lys over, hvordan den kamp vil udvikle sig i fremtiden. Rapporten begynder med at se på forholdet mellem teleindustrien og de myndigheder, der regulerer den, samt hvordan det blev, som det er i dag.
Her står der, at teleindustrien hele tiden har forsøgt at tone bekymringerne omkring sikkerheden ved mobiltelefoner ned og at den lovgivning, der har været omkring mobilstråling har været god for telebranchen.
I dag opereres der med de såkaldte SAR-værdier til at definere mængden af mobilstråling fra de enkelte mobiltelefoner.
SAR står for Specific Absorption Rate og indikerer telefonens sikkerhed i forhold til stråling. For at blive godkendt skulle telefonerne have en SAR-værdi på 1,6 watt eller mindre per kilo kropsvægt. I EU er grænsen på 2,0.
Se også: Guide til mobiltelefoners mobilstråling
5G vil give mere stråling
Når det kommer til fremtiden, er det indførelsen af 5G, der bekymrer. I rapporten udtrykkes der bekymring for den øgede mængde stråling Internet of Things-udbredelsen vil føre med sig. Da 5G kun kan nå korte strækninger, vil det være nødvendigt at have store (ca. 30 x 30 cm, eller på størrelse med en pizzaæske) antenner placeret for hver 75 meter for at sikre ordentlig forbindelse.
Bare i USA vil det, ifølge rapporten, betyde enormt mange, måske millioner, nye antenner, der skal ud i omgivelserne. Det vil betyde, at vi vil blive udsat for et sandt bad af mobilstråler døgnets 24 timer. Det påstås ikke, at 5G er en kræftrisiko, men det kan konkluderes, at 5G betyder man flere antenner og langt mere mobilstråling i dagligdagen end i dag.
Er du mere nysgerrig, kan det anbefales at læse mere her.
Se også: Nyheder om mobilstråling