Telia åbner sin mobilportal

OPDATERET: Som det første teleselskab har Telia åbnet sin mobilportal for alle - uanset hvor man er kunde. Sådan skriver de i hvert fald i pressemedelelsen. Men det er ikke sandt. Sonofons EGO portal kan man også tilgå, selv om man ikke er Sonofon-kunde. Et første indtryk er også, at Sonofons EGO portal er mere farverig og indbydende.

Telia åbner sin mobilportal

Udover at have åbnet Telia SurfPort for alle, er portalen også blevet ændret, så den fremstår mere brugervenlig i WAP version 2.0 eller xhtml om man vil. Portalen er designet til de mennesker, der gerne vil holde sig opdateret med nyheder og informationer og som gerne vil kunne søge informationer, ligegyldigt hvor de er og hvornår det er – og uanset hvilket teleselskab de benytter. Telia-kunder vil få glæde af en lang række ekstraservices, som andre brugere ikke har adgang til. Sonofons EGO portal er som sagt også åben for alle mobilbrugere, mens man skal være TDC Mobil kunde for at kunne anvende deres FLY portal.

– Den uhindrede og lette adgang til nyheder og informationssøgning bliver det næste naturlige skridt for de mobile indholdstjenester, og det skridt har vi valgt at tage før de andre, udtaler Søren Krogh-Nielsen, direktør for Product Management i Telia Danmark.

Brugerundersøgelser viser, at den mere voksne mobilbruger over 25 år er interesseret i at have adgang til e-mails, nyheder, sportsresultater, trafikmeldinger og søge efter informationer på det mobile internet. Mobilen kommer derfor til at fungere som et mobilt bredbånd på farten, så brugeren altid kan holde sig opdateret og udnytte tiden mere effektivt.

Seneste nyt i sagen

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. Redaktionen fulgte op på sagen. 30/11/1999 blev historien fulgt op med artiklen om Telia åbner sin mobilportal – Historien finder du her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .