Telia betaler sig til nye kunder

Telia betaler sig til nye kunder

Hvis det er en trend i tiden, at mobilselskaberne skal smække kassen med tilskud i – og tjene penge på kunderne, uden først at smide penge efter dem

– ja, så har svenske Telia altså ikke opdaget trenden.

Tværtimod dumper Telia prisen på mobiltelefoni i disse dage, skriver Børsen.

Målet er erhvervs- og privatmarkedet, hvor Telia tilbyder for eksempel erhvervskunderne at leje en mobiltelefon for 20 kroner om måneden. Telefonen

koster imidlertid 2000 kroner, så det er svært at se en forretning i den udlejning. Oven i indkøbsprisen skal Telia også lægge tilskud på op til 500 kroner til forhandleren, skriver avisen.

Den gode, gamle 1-krones telefon har Telia også lagt tilbage på hylderne sammen med Alcatel, Tele-Kæden og Røde Kors. 1 krone for en telefon, der

normalt koster 1300 for mobilselskaberne. Igen en forretning der umiddelbart ligner rent tilskud.

Som rosinen i pølseenden krydrer Telia så sin menu af tilskud med taletidskort til 99 kroner. Dermed er det svenske selskab det eneste, som

sælger så billige taletidskort i Danmark. Og forretningen er nærmest rent underskud, når kunder ikke er bundet til mere end at købe taletid for de 99 kroner, vurderer teleanalytikeren John Strand.

Hos Telia er det dog svært at spore pessimisme. Direktør i Telia Mobile, Poul Erik Olsen, afviser således, at man betaler mere for at få nye kunder,

end konkurrenterne gør. Telia bruger bare færre penge på marketing, og så kan man godt tillade sig at give mere i tilskud, lyder meldingen.

Telia håber nu, at man med tilskuddene kan skaffe mindst 36.000 nye kunder i 2. halvår. Det skulle efter selskabets egne beregninger bringe kundelisten op på næsten 400.000, inden året er omme.

Historiens videre forløb

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. Redaktionen fortsatte fortællingen. Allerede d. 30/11/1999 gik redaktionen videre med en artikel med tematikken Mobile kunder forlader Telia – Artiklen finder du her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.