Telia fyrer sin danske topchef: “Vi har brug for forandring”
Administrerende direktør i TeliaSonera, Jesper Brøckner, forlader sin stilling efter ni års tjeneste i koncernen
”Jesper Brøckner har arbejdet næsten ni år for Telia i Danmark, og i den tid har Telias position bevæget sig fra at være en lille udfordrer til at blive en etableret operatør og den første til at lancere 4G på det danske marked. Men for at videreudvikle forretningen har vi nu brug for en forandring i ledelsen,” siger Håkan Dahlström, chef for mobilforretningen i TeliaSonera i en pressemeddelelse.
Søren Abildgaard, CEO i Call me, er i dag blevet udnævnt til ny chef for forretningsområdet Mobility Services Danmark.
"Søren Abildgaard har gjort et fremragende stykke arbejde i Call me, og jeg ser frem til at have ham på holdet i mobilforretningen,"siger Håkan Dahlström i samme medddelelse.
Søren Abildgaard kom til TeliaSonera i Danmark i 2004 som en del af opkøbet af Orange, hvor han havde arbejdet siden1999. Han har tidligere haft en række lederstillinger i Telia, som blandt andet Marketing Director og VP Customer Operation, HR & Communications. Han har en Master i International Marketing fra London South Bank University.
Mere til fortællingen
Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 10/12/2010 dykkede vi igen ned i emnet med historien om Telia: 75 % 4G-dækning næste år – Klik her for artiklen.. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Telia..