Telia jagter fortsat BlueTel

Teleselskabet føler sig snydt af BlueTel og forlanger at politiet genoptager efterforskning.

Telia jagter fortsat BlueTel

Det gav ikke brede smil hos teleselskabet Telia, da politiet i Viborg forleden droppede efterforskningen mod BlueTel. Den beslutning er Telia lodret uenig i. Og nu overvejer selskabet at bede statsadvokaten tvinge politiet til at genoptage sagen, skriver Computerworld Online.

BlueTel var anmeldt for bedrageri af både Telia, Sonofon og TDC. Bedrageriet skulle være sket ved, at teleselskaberne blev opkrævet tilskud for abonnementer og mobiltelefoner, der slet ikke var solgt.

Men politiet droppede forleden sagen, fordi de mener, at teleselskaberne kendte til svindelen.

Hos Telia nægter man at kende til svindelen. Og selskabet mener fortsat, at politiet bør undersøge forholdene hos BlueTel.

– Vores anmeldelse gik på, at BlueTel fik udbetalt vores tilskud til mobiltelefoner, selv om telefonerne slet ikke blev solgt herhjemme, forklarer Jens Ottosen-Støtt til Computerworld. Og det forhold mener Telia ikke, at politiet har undersøgt tilstrækkeligt.

Mere om sagen

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. Efterfølgende d. 30/11/1999 bragte vi sagen Telia jagter fortsat BlueTel – Forstættelsen i sagen kan læses her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Telia..