Telia klar med LTE i 100 byer

Telia har i dag ramt en magisk milepæl, og kan nu tilbyde LTE-netværk til kunder i 100 danske byer. Næstved blev by nr. 100.

Telia klar med LTE i 100 byer

 Telia var først til at tilbyde LTE-netværk herhjemme. Det skete tilbage i december 2010, hvor man dækkede blot de fire største byer og dermed fem procent af befolkningen. I dag kan Telia løfte sløret for at kunderne nu kan tilgå LTE-netværket i 100 danske byer og at Telia dækker 60 procent af befolkningen med det lynhurtige mobilnetværk.

Det skarpe hjørne rundes i Næstved, og her er distrikschef Rune Rehlund glad for nyheden:

– "Jeg er super glad og stolt af, at Næstved nu har fået i 4G-netværk. Det betyder, næstvedianere – fra byskiltet på Ringstedgade i nord til byskiltet på Vordingborgvej i syd – uden problemer kan se levende tv-billeder via mobilnettet, at live-streaming af video vil få en langt bedre kvalitet, og at et musikalbum kan hentes på næsten ingen tid. Mulighederne er nærmest uendelige," fortæller han.

Telias LTE-netværk giver i sin nuværende form teoretiske hastigheder op til 100 Mbit/s, men man kan forvente en downloadhastighed på mellem 10 og 40 Mbit/s og en uploadhastighed på omkring 5 Mbit/s. En anden fordel ved LTE er, at svartiderne er meget lave – helt ned til omkring 10 millisekunder, hvilket betyder at man rent faktisk kan spille onlinespil over LTE-netværket uden problemer.

Mere om sagen

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 10/10/2011 kom den efterfølgende historie med nyheden Telia: Over halvdelen af danskerne nu dækket af LTE – Den næste artikel om emnet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..