Telia klar med ny tv-boks

Telia er klar med en ny tv-boks, der skal imødekomme danskernes ændrede tv-vaner og som ikke kræver at man som kunde er tvunget til også at købe internet af sin tv-udbyder.

Telia klar med ny tv-boks

TV-markedet ændrer sig voldsomt i disse år med kunder, der efterspørger fleksible løsninger tilpasset deres behov. Derfor lancerer Telia nu det, de kalder for “markedets mest fleksible TV-boks”.

 

Kort om Telia TV

  • Kan tilgås via Telia TV-boks (kan tages med overalt – også i udlandet)
  • Kan tilgås via app til både Android og iOS
  • Kan tilgås via app på Apple TV
  • Priser fra 99 kroner / måned
  • Se eller gense programmer i tv-arkivet
  • Muligt at sammensætte sin egen tv-pakke
  • Ikke købsbetinget – det er ikke at krav, at købe fx internet eller mobiltelefoni hos Telia

Se også: Mobilabonnementer med streaming tjenester

 

Skal imødekomme nye tv-vaner

Den nye tv-boks skal imødekomme danskernes faldende forbrug af traditionelt flow-tv og stigende brug af streaming-tjenester. Tv-boksen kombinerer tv og streaming uden, at man som kunde er tvunget til også at købe internet af sin tv-udbyder. Det er første gang, danske tv-kunder får den mulighed, i følge Telia.

”Telia vil gerne give sine kunder frihed til selv at vælge og gøre det så simpelt som muligt at være kunde. Derfor samler vi nu streaming og tv i én og samme boks,” siger Gustav Berghog, der er privatkundedirektør i Telia. Berghog forklarer videre, at Telia TV bliver solgt som et såkaldt Over-The-Top-produkt. Det vil sige, at kunder med Telia TV ikke tvinges til også at købe internet hos Telia.

”Hvis du går ind i et supermarked, bliver du jo heller ikke nægtet at købe yoghurt, hvis du ikke samtidig køber seks liter mælk. Det er en uskik blandt danske TV-udbydere. Derfor skal du ikke nødvendigvis være internet-kunde hos Telia for at få adgang til Telia TV og den nye tv-boks. Vi har mange tv-kunder, der enten har arbejdsgiver-betalt internet eller bor i boligforening, hvor de ikke frit kan vælge internetudbyder, ” forklarer Gustav Berghog om tv-boksen.

Se også: Telia tester 5G

 

Plug ‘n’ play – kan bruges over hele Europa

De fleste af Telias tv-kunder ser i dag tv via Apple TV eller Chromecast. Alligevel ser Gustav Berghog et potentiale i den nye boks.

”Vi oplever en stor efterspørgsel en løsning, der samler de medier, som danskerne samles om på den store skærm hjemme i stuen. Du kan let og ubesværet tage boksen med dig over hele Europa. Det er plug-and-play, og så har du de samme tv-kanaler og streaming-tjenester på ferien, som du har derhjemme,” slutter Gustav Berghog.

Se også: Nyheder om Telia

Sidste nyt om Telia

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 22/10/2018 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med sagen; Telia mistede 19.000 kunder og underskud i 3. kvartal – Du finder artiklen her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .